Spørgsmål
Vi købte et hus fra 1980 i 2022 med en nedgravet olietank, som i BBR står til at være tømt og afblændet. I 2025 får vi kigget på tanken og kan konstatere at den hverken er korrekt afblændet eller tømt (der er ca. 2cm olie i den). Altså er det som er indberettet til BBR ikke korrekt. Ved forespørgsel hos kommunen, får jeg tilsendt den dokumentation de har modtaget fra for afblændingen og tømningen. Tidligere ejer har i 2011 underskrevet en formular hos kommunen, hvor det klart fremgår at tanken skulle være korrekt tømt og afblændet. Det er sælgers mand, som i 2011 underskrev blanketten. Han gik dog bort kort inden vi købte huset, og derfor er sælger af huset kun enken. Spørgsmålet er, kan vi gøre krav mod sælger for tømning og afblændingen af olietanken, da hun også stod som ejer af huset i 2011 og derfor burde have vist at informationerne som kommunen fik ikke var korrekte?
Svar
Det vil jeg mene er tvivlsomt og det er næppe værd at køre en proces, henset til at en egentlig tømning jo kan lade sig gøre i dag, men jeg synes I skal forsøge at lade enken betale omkostningerne.
Med venlig hilsen
Thomas Mark Damsholt
Advokat
Hjemmeside