BOLIGbrevkasse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Brevkasse

Har du et juridisk spørgsmål, kan du sende det til Danske BOLIGadvokaters brevkasse, som besvares af medlemmer af Danske BOLIGadvokater.

Alle spørgsmål, der besvares, bringes i anonymiseret form.

Danske BOLIGadvokater forbeholder sig ret til selv at vælge, hvilke spørgsmål der besvares og offentliggøres.

Alle besvarelser er af generel karakter, og kan ikke erstatte specifik og individuel rådgivning.

Vi har opdelt spørgsmålene i 13 kategorier, så du hurtigt kan se, om andre allerede har spurgt om det, du har i tankerne.

Ved indsendelse til brevkassen accepterer du, at dit spørgsmål samt dine kontaktoplysninger sendes til et af de medlemmer af Danske BOLIGadvokater, som bistår med at besvare brevkassen. Spørgsmål/svar slettes senest efter 10 år.

Med venlig hilsen
Danske BOLIGadvokater



De seneste spørgsmål

2022/01/24

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

I 2004 gav min sommerhuskommune tilladelse til udstykning i et notorisk vådområde.

Skulle kommunen navnlig have sikret, at området blev afvandet og at tilkørselsvejene (privat fællesvej) var drænede?

Hvem har har pligten/skal betale efterfølgende?

Svar:

Kære Spørger

Spørgsmålet omkring udstykning i et vådområde kan jeg ikke besvare, uden at have set lokalplan samt tilladelserne fra Kommunen.

Jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt kontakter en BOLIGadvokat og giver hende/ham oplysninger omkring området, herunder lokalplaner mv.

Når der er tale om private fællesveje, så er det grundejerne, der har pligten til at vedligeholde vejen – og skal afholde omkostningerne herved.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vi har solgt en andelslejlighed, som vi har haft siden 2005. Køber har fjernet klik- og parketgulv i køkken og gang, fordi de ønskede at få de oprindelige gulvbrædder frem.

Det viste sig, at gulvbrædderne var i så sørgelig forfatning, at de ikke kan etableres til nogen fornuftig stand. Bestyrelsen mener, at vi hæfter for de ødelagte/nedslidte gulvbrædder pga. “manglende vedligeholdelse”. Det mener jeg imidlertid ikke kan være rigtigt – de brædder har været beskyttet så godt som overhovedet muligt i al vores tid, idet der jo har ligget gulv oven på.

Da vi overtog lejligheden i 2005 var gulvet i køkkenet 8 ½ år gammelt, og gulvet i gangen var 1 år gammelt. Skulle vi virkelig have fjernet et relativt nyt gulv for at besigtige brædderne under, hvis vi skulle undgå at hæfte for tidligere ejeres manglende vedligeholdelse?

Efter min mening må (1) foreningen bekoste udskiftning (det er set for 25 år siden i foreningen) eller (2) køber må sige “ærgerligt, gulvbrædderne var i så dårlig stand, at de ikke kan bruges, så må vi lægge nyt gulv oven på, selvom vi gerne ville have haft de oprindelige gulve“.

Jeg er med på, at man i et eller andet omfang hæfter for skjulte fejl og mangler, men noget, der intet har med os at gøre, som vi ikke har haft mulighed for at konstatere uden at skille lejligheden ad, det vil simpelthen ikke være rimeligt, hvis vi skal hæfte for det.

Svar:

Udgangspunktet er, at en køber enten kan kræve erstatning hvis det købte lider af en mangel og erstatningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder skal sælger have været illoyal/i ond tro, eller køber kan kræve afslag i købesummen såfremt erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt og mangelsudbedringen udgør en vis procentdel af købesummen.

Købet er dog også reguleret af den konkrete aftale, hvorfor dit spørgsmål uden kendskab til købsforholdene ikke kan besvares konkret. Men ud fra det oplyste ses der ikke umiddelbart at være et erstatningsgrundlag, og spørgsmålet er herefter, om køberne kan kræve et afslag i købesummen, fordi boligen ikke har den værdi, den blev solgt til.

Da der i dansk ret ikke gives ”nyt for gammelt”, må det formodes, at købernes krav vil være i bagatelgrænsen, hvorfor køberne ikke har et krav mod jer.

Jeg vil dog anbefale jer at tage kontakt til en boligadvokat for at få helt konkret vejledning i sagen.

Med venlig hilsen

Erik Turley

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød

 

2022/01/19

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Kan I svare på, om man ved køb af lejlighed som ideel anpart skal betale ejendomsværdiskat, eller er det som ved andelslejligheder, at man ikke betaler denne skat?

Svar:

Kære spørger

Ja, det skal man, da den ideelle anpart er selvstændigt vurderet.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg bor i et byggeforeningshus, hvor der er to privatboliger (ideel anpart).

Min overbo har – uden at orientere mig eller at oplyse mig om ændring i vores sameje – oprettet privatvirksomhed med adresse i hans bolig på 2. sal.

Han er blevet erhvervsdrivende og har oprettet et holdingselskab, hvorfra han driver en slags tømrerfirma.

I vores samejeoverenskomst står der, at lejlighederne er privat boliger.

Jeg mener ikke, at vores sameje er ligeværdigt længere, og at han misligholder kontrakten.

Har jeg ret i det? Hvordan skal jeg forholde mig?

Svar:

Kære Spørger

Om han misligholder kontrakten eller i øvrigt handler retsstridigt afhænger af den konkrete virksomhed.

Hvis han blot har sin virksomhed registreret på adressen, men der ikke foregår nogen egentlig aktivitet dér, gør han ikke noget forkert.

Selv det, at han har forretningsmæssige telefonsamtaler fra boligen, eller at han laver skrivebordsarbejde derfra, ændrer ikke herved.

Er hans aktivitet på et sådant niveau, skal du ikke gøre noget. Det må du tåle. Sådan aktivitet er formentlig heller ikke til gene for omkringboende.

Er aktiviteten imidlertid mere omfattende, vil situationen være anderledes.

Det kan eksempelvis være, hvis han udfører tømrerarbejde i boligen, har ansatte, som arbejder i boligen fast eller sporadisk, eller hvis han modtager kunder i boligen. Det vil ikke være lovligt.

Er der tale om en sådan mere omfattende aktivitet, bør du kontakte kommunen, som kan gribe ind over for ham og udstede påbud om, at han skal ophøre med at drive sådant erhverv på adressen.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

2022/01/13

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har to spørgsmål vedr. vores to-familie hus (ideel anpart med en procentfordelingsnøgle mht. ejendomsskat, reparationer og andre fællesudgifter, udregnet efter boligernes størrelse).

Spg. 1. Vores overbo har – med vores samtykke – inddraget trappeopgangen fra repos ml. stue og 1. sal, og op til 2. sal. Vi havde jo intet at gøre på trappen, da vi bebor stuen og kælder, men bør vi ikke justere fordelingsnøglen, nu hvor de råder over flere m2.?

Spg. 2. På vores del af grunden ligger vores anneks, med 17 m2 udhæng/overdækning på bagsiden. Dette udhæng kaldes en carport. Carporten er ejet af 1.sal. Foran carporten ligger indkørslen, som vi ejer. Carporten er så at sige deres “ø”, på vores grund. Ind til nu, har vi ladet overboen parkere i vores indkørsel, da deres bil var for stor til at komme ind i carporten. Denne ordning er ikke på skrift og er bare lavet “hen ad vejen”. Nu er spørgsmålet om vi kan tillade os at sige at vi ikke længere vil have at de parkerer deres bil der? – eller om der findes en regel om at man skal have indkørselsmulighed til carporten, selv om man så skal krydse den anden parts grund?

Svar:

Kære Spørger

Til begge dine spørgsmål kan jeg oplyse, at det afgørende er, hvad der står i en samejeoverenskomst om brugsrettighedernes fordeling.

Spg. 1. Det er kun rimeligt, at udgiftsfordelingen afspejles af brugsrettigheds fordelingen. Ud fra et overordnet synspunkt, bør I forholde jer som foreslået af dig.

Juridisk står du dog uden aftale og kan derfor ikke gennemtvinge sådan en løsning. Min anbefaling er, at du tager den svære ”snak” med din medejer og prøve at få en aftale i stand.

Spg. 2. I stort set alle samejeforhold af den karakter du og din medejer har, er der i en samejeoverenskomst taget stilling til, hvem der har eksklusiv brugsret til hvad og hvilke områder, og omvendt hvilke arealer, som er fælles. Uden en sådan aftale er I fælles om benyttelse af arealerne.

Min anbefaling er igen den svære ”snak”, hvor jeg generelt vil anbefale, at I aftaler en klar aftale om alle de udestående forhold og får dem tinglyst på ejendommens blad i tingbogen.

Brugsrettigheder kan kun stiftes med maksimalt 30 års gyldighed, men det er i retspraksis accepteret, at der indsættes en gensidig opsigelsesadgang for brugsrettigheder med 30 års varsel.

Kontakt en advokat, der kan være jer behjælpelig med aftaleudformningen og registreringen af den, vil være den bedste vej til at få løst problemet.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

Spørgsmål:

Vi flyttede ind i ny lejlighed tilbage i maj. Lejligheden var næsten fuldstændigt renoveret.

En ældre dame boede i lejligheden inden jeg flyttede ind –  og havde ikke ikke foretaget renovering i adskillige år.

I løbet af vinteren er vinduesvamp begyndt at komme frem.

Er det ejerforeningens forsikring, som dækker – eller vores egen? Og hvem dækker, hvis vinduerne skal udskiftes?

Svar:

Kære Spørger

Er skimmelsvampen opstået som følge af klimaskærmens konstruktion, er dette et ejerforeningsanliggende at udbedre.

Med venlig hilsen,

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

Spørgsmål:

Spørgsmålet omhandler problemstillinger i forbindelse med salg af et nyrenoveret hus.

Vi har aftalt totalentreprise, hvor der i kontrakten står: “Alt arbejde udføres efter byggeretslige og byggetekniske regler og normer.” Desuden forefindes der AB92.

Der står dog ikke specifikt i vores kontrakt, at entreprenøren garanterer, at VVS-arbejdet er udført af en autoriseret VVS, hvilket vi naturligvis har forudsat.

I forbindelse med salg af huset, ville jeg gerne have alle dokumenter klar og nu synes jeg entreprenøren opfører sig mærkeligt og afleverer ikke de dokumenter, som han lover. Han svarer heller ikke på telefonopkald og er svær at få kontakt til.

Hvis han ikke har brugt autoriseret VVS, men “selv” har lavet arbejdet, hvordan er min retsstilling så? Hvad kan der ske, hvis jeg ikke får dokumenterne og køber på et tidspunkt ønsker at se disse?

Svar:

Kære Spørger

Tak for dit spørgsmål.

Jeg vil anbefale dig at kontakte en BOLIGadvokat hurtigst muligt, for en gennemgang af din sag.

Generelt kan jeg dog sige, at der udover VVS-arbejde kan være el-arbejde, der skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Hvis nu ikke VVS-arbejdet er udført autoriseret (og der er krav herom), så skal du kontakte en autoriseret VVS-installatør for at gennemgå arbejdet og konstatere om alt er som det skal være.

Det kan godt være et problem (afhængig af, om der er tale om nybyg eller renovation, hvortil der kræves byggetilladelse), hvis arbejderne ikke er udført af en autoriseret, og det ikke fremgår direkte af aftalen mellem jer, at det er et krav, da kommunen vil stille krav om at det er udført af en autoriseret håndværker.

Med hensyn til udlevering af dokumenterne, så har du krav herpå, og ultimativt, så må du kontakte fogedretten og få deres bistand til at få udleveret dokumenterne fra entreprenøren.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

Spørgsmål:

I forbindelse med at min far har fået renoveret sit gamle badeværelse, skulle afløbet flyttes. I den proces skulle det gamle afløb skæres over, og der skulle tilkobles et nyt. Nu er situationen, at der er en utæthed i afløbet og vandet løber ned til underboen.

Der er blevet brugt et autoriseret VVS-firma til opgaven. Der er også blevet lagt EL-gulvvarme i hele badeværelset. Vi står umiddelbart i den situation, hvor alt gulv skal bankes op – og EL-gulvvarme skal geninstalleres.

Vi mener, at det er VVS-firmaet, som skal udbedre forholdet samt dække omkostningerne forbundet med gulv og EL-gulvvarme. Er det korrekt antaget eller skal vi selv tage regningen?

Svar:

Hej Spørger.

Tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest, så er det vigtigt, at I laver en reklamation til VVS-firmaet, så de er orienteret om, at I mener, at de har lavet en fejl ved det udførte arbejde.

Dernæst, så skal I have brudt gulvet op for at se, hvad problemet er. Processen herom kan håndteres på flere måder. Det vigtigste er dog, at VVS-firmaet bliver informeret om, at I bryder gulvet op, og de skal også have mulighed for at være til stede, når det sker.

Jeg vil anbefale, at I enten tager kontakt til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, og får dem til at udpege en uafhængig byggesagkyndig, som kan komme, lave det destruktive indgreb og vurdere, hvem der har ansvaret for skaden, samt hvad det skal koste. Det er meget vigtigt, at VVS-firmaet bliver orienteret herom – og får mulighed for at være til stede, når den byggesagkyndige laver indgrebet.

Ellers vil VVS-firmaet kunne anfægte konklusionerne, som den byggesagkyndige laver.

Et alternativ er at lave en såkaldt isoleret bevisoptagelse, hvilket er et syn og skøn gennem retten. På den måde vil beviset (syn og skønnet) blive optaget gennem retten og vil utvivlsomt kunne bruges ved en eventuel senere retssag om ansvaret og omkostningerne.

Det er dog også vigtigt, at I får begrænset skaden hurtigst muligt, hvorfor I bør tage kontakt til skadeservice.

Jeg vil dog anbefale jer at tage kontakt til en BOLIGadvokat hurtigst muligt, som kan rådgive jer konkret om, hvad den bedste vej vil være for jer i den konkrete situation.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

2021/12/22

Spørgsmål:

Jeg er ved at købe sommerhus, hvor der er en udestue tilbygget for ca 25 år siden.

Denne udestue er aldrig blevet godkendt og mægler har gjort mig bekendt med dette. Mægleren siger, at det må jeg selv sørge for at bringe i orden (byggetilladelse).

Kan det virkelig være korrekt? Er det ikke noget, som skal være ordnet inden man kan sælge huset videre?

Det bliver jo en økonomisk byrde for mig at få en byggetilladelse igennem.

Svar:

Kære Spørger

Det står køber og sælger frit at aftale, hvem der skal bære ansvaret for udestuen. Der er ikke krav om, at udestuen skal være lovliggjort inden et salg. Dog kommer du som køber naturligvis til at hænge på problemet og de økonomiske ulemper herved, hvis ikke der sker lovliggørelse.

Hvis sælger kræver, at du overtager ansvaret i forbindelse med købet, må du overveje, hvad risikoen er herved, og om det er en risiko, du er villig til at tage som led i handlen.

Hvis ikke, må du stille som klart krav, at sælger får lovliggjort udestuen. Du kan også betinge dig et afslag i købesummen for, at risikoen overgår på dig, eller måske kan der laves en anden aftale med sælger, som I begge kan være indforstået med.

Du må se, hvad du kan forhandle dig frem til, og hvis det ikke er godt nok, må du trække dig fra handlen.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Vi overtog d. 01/03/2021 en landejendom, som er bygget i år 1900. Stueetagen er renoveret af sælger i henholdsvis 2010 og 2014.

For en uge siden opdagede vi vand på gulvfliser under yderdøre i køkken og baggang. Det skyldes tøsne og vand, som samles langs husmur pga. bagfald på belægningssten. Det løste vi midlertidigt ved at feje vandet væk og fjerne belægning til ca. en halv meter fra muren.

Jeg fandt også ud af, at der er stillet 50mm flamingoplader op mod soklen, som formentlig resulterer i, at vandet kan løbe ned mellem plader og sokkel, og blive stående ved soklen.

I går ville jeg så kigge på hoveddøren, som er begyndt at binde. Der finder jeg – efter at have vippet et par klinker op med en skruetrækker – at betonen er våd, og der er et forholdsvis stort og dybt hul, som går ind under næste række klinker.

Nu har jeg så gået husets facade i gennem, og banket lidt i pudset ved nogle sætningsrevner, som jeg godt kendte til ved købet. Det viser sig, at de er noget værre end først antaget – de har været skjult af et elendigt murerarbejde, som jeg ville rette op på til sommer.

Sælger er efter eget udsagn tidligere betonarbejder og har selv stået for renoveringen. Vi er rendt ind i den ene fejl efter den anden – lige fra frostsprungne rør ved udendørs pool til forkert samlet pillefyr.

Ejendomsmægleren frarådede os til at kontakte sælger personligt, da sælger let kan ramme det røde felt. Vi har derfor selv klaret det hele, men nu er det blevet for meget. Vi har ikke haft bygningssagkyndig på – udover håndværkere i vennekredsen.

Vi er noget i tvivl om, hvad vi skal gøre nu – skal vi kontakte vores forsikringsselvskab for advokatbistand, eller skal vi få en bygningssagkyndig ud og se på huset først? Og er der overhovedet mulighed for at vi kan få erstatning?

Svar:

Kære Spørger

Tak for dit spørgsmål.

Ud fra din beskrivelse af forholdene, så er der næppe tvivl om, at der er flere mangler ved ejendommen, som også var til stede på overtagelsesdagen. Det berettiger jer som udgangspunkt til et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Her kræves der ikke, at sælger vidste/burde vide, at manglerne var til stede – det er alene tilstrækkeligt, at der konstateres mangler på ejendommen.

Uanset hvad er det dog vigtigt, at der reklameres overfor sælger, idet sælger skal have mulighed for at komme med bemærkninger – herunder kunne det være særligt interessant at få afdækket om sælger havde viden om manglerne, måske endda om sælger har forsøgt at udbedre i hans ejertid.

I forhold til erstatning, så kræver det, at der er et ansvarsgrundlag – det betyder, at sælger skal have handlet uagtsomt eller forsætligt. I en sag som denne vil der være et ansvarsgrundlag, hvis ikke sælger har givet jer alle oplysninger omkring ejendommen i forbindelse med handlen. Det er sådan, at sælger ved en ejendomshandel har en oplysningsforpligtelse, da han/hun kender ejendommen bedst. Giver man derfor ikke alle de oplysninger man har videre til køber, så kan man ifalde et ansvar.

I forhold til forsikring, så vil jeg anbefale jer at tage kontakt til dem, og anmelde skaderne. Hvis de ikke tilbyder dækning, vil de formentlig tilbyde at afholde jeres sagsomkostninger (fratrukket selvrisiko), hvis der skal føres en sag ved advokat.

Hvis der er kritiske skader på ejendommen, som kræver snarlig udbedring, så skal I tage kontakt til en byggesagkyndig, der kan komme og vurdere skaderne. Her er det vigtigt, at sælger inviteres til at være med, sådan at han får mulighed for at overvære besigtigelsen. Hvis ikke sælger er med, kan den byggesagkyndiges konklusioner nemlig have en ringere bevisværdi ved en eventuel senere sag, end hvis sælger har været til stede, eller selv har valgt ikke at være til stede.

For en vurdering af sidstnævnte kan du allerede nu med fordel kontakte en BOLIGadvokat og foreligge sagen for denne.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

Spørgsmål:

Ved 1 års gennemgang har vi medtaget, at der jf. et vilkår i byggetilladelsen skal være “tilgængelighed for alle”, hvilket vi ikke betragter som værende opfyldt, bl.a. fordi betjening af porttelefonen er placeret 1,7 m over terræn.

BR15 (som byggeriet er opført efter) anbefaler en placering mellem 0,9 – 1,2 m over terræn.

Ved en placering af betjeningspanelet 1,7 m oppe, kan personer i kørestol ikke nå op og åbne døren eller kontakte den lejlighed, som ønskes kontakt til.

Entreprenøren afviser at det er en mangel med henvisning til BR15, hvor der i vejledning til § 3.2.1., stk. 2, under porttelefon står, at den bør placeres mellem 0,9 – 1,2 m over terræn.

Hvem har ret? Og i så fald har vi så ret til, at der skal etableres automatisk portåbning, hvis døren ikke kan åbnes af kørestolsbrugere?

Svar:

Kære Spørger

Hvis der i vejledningen med henvisning til BR15 står i § 3.2.1., stk. 2, under porttelefon, at den bør placeres mellem 0,9 – 1,2 m over terræn og den rent faktisk er placeret i en højde af 1,7 m, så vil jeg mene dette er en mangel entreprenøren hæfter for.

Med venlig hilsen,

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

 

2021/12/14

Spørgsmål:

Vi købte i januar 2021 en grund, hvor der i salgsmaterialet stod, at der kunne bygges fra 1/4/2021.

Problemet er at der ikke er nogen adgangsvej til grunden, da der først skal bygges en bro, som – ifølge sælgeren – er færdig februar 2021.

Vi har adskillige mails fra sælgeren, hvor der bl.a. står, at der kan bygges fra forår 2021, og mails, hvor der står, at broen først er færdig i uge 26.

Og så har vi så netop fået at vide, at broen nu først står færdig i uge 4, 2022, med forbehold for vejrforhold.

Sælgerens advokat mener ikke, at sælgeren kan holdes ansvarlig for forsinkelserne, og skyder alt skylden hen på kommunen, som de påstår har trukket sagsbehandlingstiden ud.

Kan det virkelig passe, at man som sælger – af flere omgange – kan give urigtige informationer uden konsekvenser?

Svar:

Kære Spørger

Det er meget svært på det foreliggende grundlag at vurdere, om der påhviler sælgeren et ansvar.

For en vurdering heraf må man gennemgå aftaledokumenterne mellem jer, salgsopstillingen samt den løbende korrespondance.

Afgørende for vurderingen bliver, om sælger har givet jer sådanne oplysninger, at I med rette kunne sætte jeres lid hertil og handle herefter.

Det er uden relevans for jer, om kommunens sagsbehandlingstid eller fejl reelt er årsagen til forsinkelsen.

Hvis det vurderes, at der er et ansvar fra sælgerens side, skal I dernæst dokumentere, at I har lidt et økonomisk tab, hvilket er en betingelse for, at I kan opnå erstatning. Det kan blive vanskeligt, men ikke umuligt. Det kan jeg dog ikke udtale mig om, da jeg ikke kender jeres situation.

Såfremt I har lidt et større økonomisk tab ved forsinkelsen, er min anbefaling at rette henvendelse til en advokat, der kan vurdere retsstillingen for jer, og således om det vil være hensigtsmæssigt at anlægge sag mod sælgeren.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Vi står med et dødsbo, hvor vi ønsker at sælge boligen.

Boligen er af ringe stand og kan kun sælges langt under ejendomsvurderingen (salgsprisen er 160.000,00 kr.).

Kan vi i købsaftalen frasige os ansvar ved salg uden tilstandsrapport og ejerskifteforsikring.

Mægler har i købsaftalen indført en tekst, hvor vi frasiger os ansvar uden at tilbyde en ejerskifteforsikring.

Kan man det?

Svar:

Kære Spørger

Hvis man anvender den fremgangsmåde du beskriver, vil boet/arvingerne ikke kunne frigøre sig fra et evt. erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler.

Det vil indebære en risiko i op til 10 år fra købsaftalens underskrivelse.

Også når sælger er et dødsbo, skal man anvende reglerne om, at køber skal have rapportmateriale og forsikringstilbud og tilbud om, at sælger betaler halvdelen af basispræmien som betingelse for, at man som sælger kan blive ansvarsfri.

Under alle omstændigheder skal man opfylde den loyale oplysningspligt overfor køber.

Med venlig hilsen

Erik Turley

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød

2021/11/30

Spørgsmål:

Jeg overvejer, at købe et sommerhus på Fanø.

I salgsannoncen står, at grunden er 1800 m2.

Vi kan ikke finde skelpælene.

Hvem skal betale for en landmåler? Er det sælger eller køber?

Svar:

Kære Spørger

I kan betinge jeres køb af, at sælger sikrer skelpælenes tilstedeværelse.

Det er normalt, at sælger kan dokumentere hvor grunden er beliggende, og hvilke grænser den har –  og derfor også har omkostningen til at vise dette.

Med venlig hilsen

Erik Turley

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød

 

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse