BOLIGbrevkasse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Brevkasse

Har du et juridisk spørgsmål, kan du sende det til Danske BOLIGadvokaters brevkasse, som besvares af medlemmer af Danske BOLIGadvokater.

Alle spørgsmål, der besvares, bringes i anonymiseret form.

Danske BOLIGadvokater forbeholder sig ret til selv at vælge, hvilke spørgsmål der besvares og offentliggøres.

Alle besvarelser er af generel karakter, og kan ikke erstatte specifik og individuel rådgivning.

Vi har opdelt spørgsmålene i 13 kategorier, så du hurtigt kan se, om andre allerede har spurgt om det, du har i tankerne.

Ved indsendelse til brevkassen accepterer du, at dit spørgsmål samt dine kontaktoplysninger sendes til et af de medlemmer af Danske BOLIGadvokater, som bistår med at besvare brevkassen. Spørgsmål/svar slettes senest efter 10 år.

Med venlig hilsen
Danske BOLIGadvokater



De seneste spørgsmål

2022/05/17

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vores mangeårige administrator (som er beboer i foreningen) vil lade sig pensionere og ny administrator (som også er beboer i andelsboligforeningen) har meldt sig.

Bestyrelsen har – ved fremsendelse af fuldmagt – meddelt vores primære bankforbindelse, at den nye administrator skal kunne disponere over foreningens konti.

Banken oplyser, at de ikke kan (vil?) give denne adgang, medmindre bestyrelsen bekræfter, at der på kommende generalforsamling stilles forslag om vedtægtsændring, som giver den nye administrator den ønskede adgang.

Vores nuværende vedtægter indeholder ikke bestemmelser/information om, at foreningen er selvadministrerende og dermed heller ikke bestemmelser om, at administrator kan disponere over konti på foreningens vegne.

Kan banken betinge sig den omtalte vedtægtsændring, som bestyrelsen jo af gode grunde kun kan bekræfte, der stilles forslag om, men ikke garantere, vedtagelse af?

Med andre ord: Findes der noget juridisk (en lov eller lign.), som omtaler et sådant krav eller er det bare noget banken “gerne vil have”?

Svar:

Kære spørger

Jeg har tidligere ikke haft problemer med bestyrelser i boligforeninger (ejer såvel som andel), der giver fuldmagt til en administrator til at have adgang til boligforeningens bankkonto. Dette uanset om der er tale om intern eller ekstern administration.

Jeg vil foreslå, at du/I kontakter banken og beder dem oplyse, på hvilket grundlag de mener, at have krav på dette.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

2022/05/09

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har udskiftet villa med ejerlejlighed – og dermed nu underlagt ejerforening.

I forbindelse med er bestyrelsesreferat kunne jeg se, at der var godkendt ny administrationsaftale.

Ved efterfølgende generalforsamling spurgte jeg indtil adgang til aftalen.

Det blev afvist, da det ikke var kutyme. Jeg fik at vide af bestyrelsen og administrator, at ejerforeningen var ikke pligtig til at udlevere den slags dokumenter.

Det var egentlig bare udtryk for nysgerrighed og engagement.

Det kommer fuldstændig bag på mig, at jeg som medejer og den der betaler (via fællesudgifter) ikke har adgang til de aftaler, som jeg er en del af.

Jeg har søgt i normalvedtægter, ejerlejlighedslovgivning, offentlighedslov, men jeg har ikke kunne finde noget om, i hvilken grad af aktindsigt man, som medejer, har i en ejerforenings fællesdokumenter.

Kan I hjælpe?

Svar:

Kære Spørger

Der er ikke særlige regler, der regulerer medlemmers ret til at få aktindsigt i ejerforeningens dokumenter. Retsstillingen følger af almindelige foreningsretlige grundsætninger og retspraksis.

Det er min opfattelse, at hovedreglen er, at man som ejerforeningsmedlem har ret til at få udleveret alle foreningsdokumenter. Bestyrelsen har dog ret til at nægte udlevering af dokumenter, navnlig hvis det kan skade foreningen væsentligt, eller hvis det udgør et indgreb i andres private rettigheder.

Jeg mener ikke, at der her er særlige hensyn at tage hverken til foreningen eller dennes medlemmer, som kan berettige foreningens bestyrelse eller administrator i at nægte dig adgang til administrationsaftalen. Du har derfor ret til at få denne udleveret.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har lige solgt min lejlighed og er flyttet til leje i Valby.

Jeg spurgte ejendomsmægleren over flere omgange, om husdyr er tilladt – han sagde, at det ikke er tilladt. I kontrakten står der tillige, at det er forbudt.

Det er vigtigt for mig, da jeg har hundefobi (i ekstrem grad).

Jeg har nu boet her i 3 dage, og jeg har allerede mødt to hunde i opgangen og elevatoren.

Jeg kan se, at min nabo har hund, ligesom min underbo har hund – der er sikkert flere hund i ejendommen, da der er 125 lejligheder i ejendommen.

Jeg tør nu ikke gå i kælderen og vaskeriet.

Jeg har skrevet til udlejeren og ejendomsgruppen. Jeg har hertil fået nedenstående svar: “Jeg har ikke hørt om nogen skulle have tilladelse til hund, men det kan jo være én, som de passer. Jeg har sendt din mail til administrator, der vil svare dig.”

Jeg har ikke hørt fra administrator endnu.

Hvad kan jeg gøre?

Svar:

Kære Spørger

Selvom der er forbud mod hundehold, vil et sådant gyldigt besluttet forhold ikke altid omfatte hunde, der allerede er der på tidspunktet for vedtagelsen.

Der kan også være andre forhold, der bevirker, at en beslutning ikke altid gælder.

Jeg vil foreslå, at du afventer – men rykker for – administrators besvarelse og drøfter det med en lokal BOLIGadvokat.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Ved køb af kædehus oplyste sælger ikke, at der er bagfald i brusenichen, og dette er heller ikke oplyst i tilstandsrapporten.

Vandet løber ud i hele badeværelset og skal aktivt skubbes ind forbi glasvæggen ned over nedløbshuller, selv om risten er fjernet.

Badeværelset er fra 2020, og en nabo oplyste, at sælger havde opgivet at klage til håndværkerens forsikringsselskab, som angiveligt har sagt, at fejlen var ordnet.

De har oplyst til mig, køber, at de dermed ikke havde pligt til at oplyse om fejlen.

Resultatet er, at jeg bader med håndbruser i en balje, som jeg tømmer i toilettet.

Ejerskifteforsikring og husforsikringen dækker ikke, hvad enten problemet er beskrevet i tilstandsrapporten eller ej.

Den byggesagkyndige, der ikke beskrev fejl vedr. bagfald i tilstandsrapporten, har været her og har nu lavet sin vurdering, dog uden at lægge risten på afløbet eller måle bagfaldet bagest i brusekabinen.

Desuden har en uvildig byggesagkyndig vurderet, at badeværelset og krybekælder heller ikke var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten.

Er der chance for at få medhold i, at fejlen skal rettes? Skal en klage rettes mod sælger, der undlod at oplyse om en graverende fejl, som de kendte eller den byggesagkyndige, der stod for tilstandsrapporten? Hvad er jeres vurdering?

Svar:

Kære Spørger

Det kan umiddelbart af dit spørgsmål udledes, at der er fejl/mangler ved brusenichen, og at sælger har fortiet oplysninger herom i forbindelse med salget, samt at der muligvis også er angivet forkerte oplysninger om krybekælder.

Udgangspunktet er herefter, at der kan rettes krav mod sælger, da sælger har fortiet vigtige oplysninger. Derudover kan der muligvis rettes krav mod den bygningssagkyndige, såfremt det er en fejl, at han ikke har opdaget manglerne ved badeværelse og bruseniche.

Der vil formentlig også være grundlag for at inddrage ejerskifteforsikringen, såfremt manglerne var skjult for dig og ikke omtalt i tilstandsrapporten eller i øvrigt i forbindelse med handlen.

Det er dog ikke muligt at besvare din henvendelse fyldestgørende uden konkret kendskab til sagens dokumenter, hvorfor jeg vil anbefale dig at tage kontakt til en BOLIGadvokat med henblik på at modtage vurdering af sagen og tilrettelæggelse af sagens videre fremme.

Med venlig hilsen

Cecilia Veistrup

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød

2022/05/06

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vi har solgt vores andelslejlighed pr. 01/04/2022, og den 18/4/2022 modtog vi en fejl- og mangelliste, hvor køber mener, at vi skal give et afslag, da væggene er ujævne (nævnes her, at boligen er fra 1937), samt at vi skal betale for nye fronter på køkkenet, da vi har sat greb på.

Grebene var på køkkenet ved alle tre besøg, som køber havde i lejligheden, men hun mener, at det har forringet køkkenets værdi, idet det oprindeligt er et grebsfrit køkken, som vi valgte at sætte greb på.

Hun mener, at hun ikke har set det før overtagelse, og mener, at det har ødelagt køkkenet, hvorfor hun forlanger, at vi skal betale for nye fronter.

Hvad skal vi gøre?

Svar:

Kære Spørger

Køberen kan kræve købesummen nedsat, hvis der er betalt for meget for andelsboligen. Hun har ikke reklameret for sent.

Spørgsmålet er her, om købesummen burde have været reduceret på grund af de forhold, som køberen reklamerer over. Det er min klare opfattelse, at kravet vedrørende køkkenlågerne er uberettiget. Lejligheden er købt som beset, og jeg mener ikke, at man kan betragte det som en mangel, at I har sat greb på. Det er bare sådan, at lejligheden er. At køberen ikke bemærkede dette ved hendes besigtigelser inden købet, ændrer ikke herved.

Forholdet med de skæve vægge kan jeg ikke svare på. Det vil være op til en byggeteknisk vurdering, og svaret vil formentlig afhænge af, om en sådan skævhed er sædvanlig i bygninger af samme art og alder. I min optik virker det dog ikke sandsynligt, at køberens krav er berettiget, men det må altså bero på en byggeteknisk vurdering.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at lejligheden blev vurderet i forbindelse med handlen, og at der foreligger en vurderingsrapport. Hvis skønsmanden intet har anført heri om væggene, taler det naturligvis for, at der ikke skal ske fradrag i købesummen som følge af de skæve vægge.

På baggrund af det anførte vil min anbefaling være, at I afviser købers krav. Det vil så være op til køber at anlægge sag mod jer og bevise, at kravene er berettigede.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har et spørgsmål angående mangelfuld og forkert beskrevet PU-skum i tilstandsrapport, som vores nye hustag er understreget med.

Vi står med en skade med mange utætte steder 7 måneder efter overtagelsen.

To taksatorer har sagt, at det er en skade, der har været der længe – også før vi har overtaget huset.

Den er markeret som “gul” i tilstandsrapporten, men skulle umiddelbart have været “rød”, da det var utæt inden køb.

Er det den byggesagkyndige, vi skal gå efter, eller er det ejerskifteforsikringen?

De begge skriver, at vi var advaret om skaden, så ingen vil dække den.

Vi vil have dem til at dække skaden, da “gul” betyder på længere sigt, dvs. 2+ til 10 år, og hvis skaden var der før vi overtog, så skulle den have været “rød” i tilstandsrapporten. PU-skummet er ej heller beskrevet i tilstandsrapporten. Den skulle have været beskrevet som “rød”, da der var fugt i skummet samt misfarvningen på skummet tydeligt bærer præg af fugt ved bl.a. at skummet smuldrer.

Kan I hjælpe os videre med et svar? Hvem mener I, der skal være ansvarlig på at dække skaden?

Vores husforsikring dækker følgeskaderne, har de tilkendegivet.

Svar:

Kære Spørger

Jeg mener, at der kan være mulighed både for at kræve erstatning hos ejerskifteforsikringsselskabet og den bygningssagkyndige.

Udgangspunktet er, at ejerskifteforsikringen ikke dækker forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klar forkert beskrevet.

Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af den pågældende rapport har haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning.

Den bygningssagkyndige kan blive erstatningsansvarlig over for jer, hvis I lider tab som følge af, at den bygningssagkyndige har forsømt at beskrive skader i tilstandsrapporten, som han burde have konstateret, eller har beskrevet skaderne forkert, således at disse fremstod mindre alvorlige, end de faktisk er.

Hvis I ikke hverken med forsikringsselskabet eller den bygningssagkyndige kan blive enige om, hvordan forholdene skulle have været beskrevet i tilstandsrapporten, kan det være nødvendigt at få fastslået dette ved syn og skøn.

Herefter og på baggrund af skønsmandens vurdering kan det endeligt vurderes, om forsikringsselskabet og/eller den bygningssagkyndige skal dække jeres tab.

I skal dog være opmærksomme på, at I ikke kan opnå fuld dækning af de faktiske udbedringsomkostninger. Det skyldes, at bygningsdelene er ældre og dermed har en begrænset restlevetid, og det er kun denne, som dækkes.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vi har netop fået solgt vores hus efter ca. et halvt års liggetid på markedet. Det er tilfredsstillende og prisen blev OK, men der er noget, som undrer mig.

Overtagelsesdagen er 1. august, men køber har fået dispositionsret fra 1. juni.

Salgsprisen blev 2 millioner, og jeg mener at vide, at køber skal kunne erlægge 5% af købesummen som udbetaling. Det vil i vores tilfælde være 100.000 kr.

Ejendomsmægleren satte udbetalingen til 50.000 kr., der nøjagtigt dækkede hans omkostninger (salær, markedsføring, osv.).

Jeg havde regnet med, at køber skulle erlægge de 100.000 kr., og at der således ville være 50.000 kr. til os til dækning af vores udgifter til f.eks. tilstandsrapport, elinstallationsrapport, mv. Men vi får ikke en krone før køber flytter ind til august.

Da jeg spurgte ejendomsmægleren, fik jeg blot at vide, at det var normalen. Jeg har nu måttet tage en kassekredit for at klare vores omkostninger – og så vente på, at resten af købesummen falder om ca. 3 måneder.

Vi kan ikke lave det om, da vi har underskrevet købekontrakten, men jeg vil gerne vide, om det er normal praksis hos ejendomsmæglerne eller det kun vores ejendomsmægler, der har denne praksis.

Svar:

Kære Spørger

Det er, som mægleren skriver, det normale at gøre.

Du kan i øvrigt ikke få rådighed over købesummen før efter overtagelsesdag.

Dette skyldes, at vi i dansk ret arbejder med samtidighedsgrundsætningen, hvor overdragelse sker samtidigt med købesummen erlægges.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

2022/05/02

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har to spørgsmål mht. vedligeholdelsespligt/ansvar i en ejerforening.

Normalvedtægten siger, at:

  • Ejerforeningen sørger for vedligeholdelse og fornyelse af ejerlejlighedens fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer indtil disses individuelle fælles forgreninger til/i de enkelte ejerlejligheder.

I) Sagen vedrører, at overboens forgreninger fra vask og toilet er ført ind i faldstammen i loftet af underboens badeværelse. Røret er derved til overboens brug, men er placeret i underboens lejlighed. Hvem har vedligeholdelsespligt på dette rør?

II) Hvis det segment af den lodrette faldstamme skal skiftes, hvor forgreningen forbindes med faldstammen, er det så en del af forgreningen (individuelt ansvar) eller faldstammen (fælles ansvar)?

Svar:

Kære Spørger

I) Det er min vurderingen at det er overboens ansvar, da det udførte kun tjener overboens interesser.

II) Da jeg forstår spørgsmålet således at det er udskiftning af faldstammen og ikke forgreningen, er det foreningens ansvar.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

 

2022/04/25

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Oprindeligt er vores grund udstykket i to matrikler, hvor der er bygget et dobbelthus.

Der er i den forbindelse tinglyst, at den grund der ligger bagest, har færdselsret på et hjørne af forreste matrikel. Dette areal udgør 9,63 m2.

Spørgsmålet går på, om forreste matrikel stadig er ejer af dette areal, dog med den begrænsning, at bageste matrikel har færdselsret?

Og om bageste matrikel kan sætte hegn op og afskærme det areal, der er færdselsret på?

På forhånd tak:-)

Svar:

Kære Spørger

Tak for din henvendelse.

Jeg forstår din henvendelse således, at ejeren af den forreste matrikel er underlagt en tinglyst begrænsning om, at den til enhver tid værende ejer af bagerste matrikel har færdselsret til et areal på 9.63 m2, som er placeret på den forreste matrikel.

Det er stadig ejeren af den forreste matrikel, som ejer arealet, men den tinglyste færdselsret sikrer blot, at retten ikke fortrænges, hvis den forreste matrikel sælges til en køber i god tro.

Ejeren af den bagerste matrikel kan derfor ikke med rette sætte hegn op og afskærme arealet.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

2022/04/22

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Den 1. januar 2022 købte jeg et sommerhus til 550.000 kr., hvor jeg betalte 10% depositum (55.000kr), der blev overført til en bankkonto hos en mægler.

Den 16. december 2021 slår ejer af mæglerfirmaet sig selv personlig konkurs og overfører mit depositum til sin egen bankkonto.

Dette finder jeg ud af, når jeg kontakter kurator, der er ansvarlig for konkursboet. Sælger af sommerhuset har altså ikke fået depositummet fra mægleren.

Mit spørgsmål er så: kan jeg som køber af sommerhuset på nogen som helst måde gøre krav på at sælger får sit depositum fra mægler? Eller er det en sag mellem sælger og mægler?

Jeg vil oplyse om at DE (danske ejendomsmæglere), Ejendomsmæglernævnet og kurator er blevet kontaktet af både mig og sælger allerede, uden at der er sket noget i sagen. Vi har også ved flere anledninger kontaktet mægleren og hans kontor uden at komme noget videre i sagen.

Mægleren sender falske beviser på, at han allerede har overført depositummet tilbage til mig, til en konto i en bank, jeg aldrig har haft konto i.

Mæglerfirmaet, han ejer, er forresten oppe i bedste velgående – ingen konkurs der.

Kan jeg som køber gøre noget i denne sag for at sælger får sit depositum?

Svar:

Kære Spørger

Nej, sælger skal selv henvende sig til kurator og bede om at hans depositum afregnes, evt. med fradrag af mæglers salær.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

2022/04/19

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Min mor sidder i udskiftet bo efter begge forælder.

Der er to livsarvinger, min mor og moster.

Der er dukket to skøder op i boet. Et der viser at mine bedsteforældre i 17 år ejede mit mosters sommerhus og et hvor de familiehandler.

Familiehandlen er foretaget i 2000 og foregår mellem min mormor (som sælger) og min mosters 3 mindreårige børn (ældste 14 år), derudover er min mosters samlever med i på skødet. Min moster er ikke med, men har brugsret.

Handlen er betalt med arveforskud/gave til samme personer.

Handlen er tinglyst.

Er dette en lovlig foregået handel?

Hvad er konsekvensen, hvis den ikke er?

Svar:

Kære Spørger

Det er sandsynligt, at handlen ikke var tilladt, da den blev gennemført, idet huset blev overdraget til mindreårige børn. Dette kan nemlig ikke ske uden en myndighedsgodkendelse. Jeg ved dog ikke, om en sådan forelå. Det kan være tilfældet, og i så fald er den nok gennemført på lovlig vis. Dog er myndighederne som oftest tilbageholdne med at godkende overdragelse af en fast ejendom til en mindreårig.

Da handlen blev foretaget allerede i år 2000, er børnene ikke længere mindreårige, og efter min opfattelse er det så ikke længere muligt at anfægte handlens lovlighed. Børnene må utvivlsomt gerne være medejere i dag.

Hvis købesummen blev berigtiget ved arveforskud, skal du huske at sikre dig, at dette vil blive modregnet ved fordeling af arven efter din mormor. Det vil dog kræve, at der er et testamente, der tilgodeser børnebørnene og svigersønnen, for hverken børnebørn eller svigerbørn vil arve uden, at der foreligger et testamente. Det vil kun din mor og din moster.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har købt en flexbolig, der trænger til en gennemgribende istandsættelse før vi kan bruge den.

Derfor har vi leget med tanken om at rive det ned og bygge et nyt hus. Kan man det uden at miste flexbolig status?

Vi vil godt kunne “nøjes” med at rive eksisterende hus ned til sokkel/fundament og bygge nyt ovenpå eksisterende fundament og dermed beholde fodaftrykket af eksisterende hus.

Er der en grænse for omfanget af en ombygning førend man mister flexbolig status?

Svar:

Kære Spørger

Det vil kræve at du spørger kommunen om et nyt hus også kan få flexboligstatus.

Hvis man bygger ovenpå et eksisterende fundament, vil det normalt blive betragtet som en ombygning af den bestående ejendom og så burde flexboligstatusen ikke blive berørt.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby

 

2022/04/11

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg går med tanken om at købe et hus sammen med min mor, hvor hun efterfølgende skal flytte ind.

Er det muligt at købe huset sammen, hvor jeg ligger det største beløb og vi så låner til resten, men at det er min mor som tilbagebetaler på lånet i stedet for at betale husleje?

Da jeg selv er i gang med at studere, så virker det ikke muligt for mig selv at købe boligen og leje den ud til hende.

Håber I kan hjælpe med at belyse evt. problematikker og hvorvidt overstående kan være muligt.

Svar:

Kære Spørger

Dit spørgsmål berører en hel buket af forhold vedr. jeres interne forhold – om der ligger en gave – om der er skatteforhold, der skal tages stilling til – om hvad I gør, hvis en af jer gerne vil sælge efterfølgende, om det kan have betydning for evt. modtagelse af studieydelser m.m.m..

Du/I bør kontakte en boligadvokat for at modtage en helt konkret rådgivning.

Med venlig hilsen

Erik Turley

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vi har købt et rækkehus.

Vi får oplyst af mægler, at køkkenet er fra 2019 – og det står tillige i tilstandsrapporten.

Vi får også oplyst, at et køkkenvitrineskab, som hænger på en væg i køkkenet, er en del af køkkenet og følger med.

Vi ved nu at køkkenet er fra 2007, og at sælger har fjernet vitrineskabet.

Vi har klaget til mægler, men hvilke muligheder har vi ?

Vi fik nøglen den 01-04-22.

Svar:

Kære Spørger

Det var godt nok en ærgerlig sag I er havnet i.

Først og fremmest er det vigtigt, at I har reklameret overfor mægler, sådan at mægler/sælger ved at I har indsigelser.

Du oplyser, at det fremgår af tilstandsrapporten, at køkkenet er fra 2019. Jeg går ud fra, at denne oplysning kommer fra afsnittet om sælgeroplysninger, der findes efter den byggesagkyndiges gennemgang af ejendommen.

I forbindelse med en bolighandel har sælger loyal oplysningspligt.

Det betyder, at sælger skal give alle de oplysninger, som må vurderes at være nødvendige for, at køber kan træffe en begrundet beslutning om at købe (eller ikke købe) ejendommen.

I forhold til afsnittet sælgeroplysninger i tilstandsrapporten, så er dette et supplement til oplysningerne, som er givet af en byggesagkyndige ovenover.

Når det er oplyst, at køkkenet var fra 2019, så har I haft en berettiget forventning herom, og vil kunne kræve kompensation herfor.

Konkret må det så vurderes, om kompensationen skal være i form af et afslag i købesummen, eller om sælger ved den urigtige oplysning har pådraget sig et erstatningsansvar overfor jer. Her vil jeg anbefale jer at kontakte en BOLIGadvokat for at få en konkret vurdering heraf.

I forhold til vitrineskabet, så er det klart, at hvis I har fået oplyst, at det følger med i handlen, så skal I naturligvis også have det.

Noget andet er, at medmindre du/I har fået det oplyst på skrift, så kan det være svært at bevise, hvis ikke sælger eller mægler vil medvirke til at få vitrineskabet tilbage.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse