Rådgiverportalen

Ideelle anparter

06.01.2026 09:54:02

 

Spørgsmål
Vi bor i en to-families ejendom med stue og første sal, der er opdelt i ideelle anparter. Vi står for at skulle sælge, og i den forbindelse skal der tinglyses en ny samejeoverenskomst (de nuværende tinglysninger opfylder åbenbart ikke de nødvendige forudsætninger). Derfor skal der vedlægges et tegningsrids over de eksklusive brugsrettigheder. Der eksisterer allerede tegninger, som tydelig viser med farver og skraveringer, hvilke brugsrettigheder, der hører til de to anparter, som ligger til grund for det seneste salg af den ene anpart i 2008. Mit spørgsmål er nu: Skal der nu ved tinglysningen af den nye samejeoverenskomst udarbejdes en tegning lavet af en Landmåler? Vedr opmåling af grunden, er den blevet opmålt af landmåler 2 gange.

Svar
Ved tinglysning af servitutter på delarealer kræver Tinglysningsretten et e-rids (PDF), der viser rettighedens fysiske udstrækning på matriklen, samt en tilhørende GML-fil (Geographic Markup Language) med koordinater og geografisk placering, der skal uploades elektronisk. Kravene omfatter tydelig indtegning af rettigheden (f.eks. ledninger, fællesarealer) med reference til matrikelkortet, nordretning, skel, og ofte skal der være fuld overensstemmelse mellem rids, GML-fil og servituttekst.

Det vil landinspektøren kunne gøre.

Med venlig hilsen
Thomas Mark Damsholt
Advokat
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

 

 

 

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse