Spørgsmål
Vi har en grund med fem ejere, hver af de fem ejere ejer desuden hver et sommerhus på grunden. Kreditforeningen vil ikke belåne husene, da de ligger på lejet grund. Vi er nu i gang med at få lavet en samejeoverenskomst, hvor der markeres eksklusiv brugsret ved hvert sommerhus. Der er desuden et grønt fællesareal (stor græsplæne) og en vej/indkørsel tværs over fællesarealet. Ejerne ønsker i samme ombæring at dele fællesarealet om med eksklusiv brugsret. Mit spørgsmål er, om der kan tinglyses eksklusiv brugsret over en del af et fællesareal, hvor der ikke er en tydelig fysisk adskillelse (hæk/hegn)? Fællesarealet vil fortsat være en stor græsplæne. Den eksklusive brugsret vil være markeret på et kort, men ikke være at se fysisk. Desuden vil der være behov for at tinglyse vejret for nogle ejere hen over områder, hvor andre ejere har eksklusiv brugsret. Er dette muligt? Jeg har fået oplyst, at det ikke er muligt i forhold til tinglysningsretten. Er dette korrekt?
Svar
Som du fremstiller sagen bør det være muligt at tinglyse eksklusive brugsretter, dog tidsbegrænset.
I bør kontakte en landinspektør i en sag som denne.
Med venlig hilsen
Thomas Mark Damsholt
Advokat
Hjemmeside