Danske boligejere må betale regningen for statens kaotiske søsætning af den digitale tinglysning – fra “lovværk" til “makværk"

 

Højesteret afsagde i dag kendelse i gruppesøgsmålet omkring den kuldsejlede lancering for mere end 10 år siden. Højesteret henviser til en 4 måneders indkøringsfase, som ikke fandtes, fordi systemet skulle fungere fra dag ét. Højesteret mener i øvrigt ikke, at Domsstolsstyrelsen kan være ansvarlig, fordi det var et meget vanskeligt it-projekt. Til sammenligning ville en privat virksomhed være ifaldet et overordentligt stort ansvar, såfremt den havde taget betaling for en ydelse, den ikke leverede og som samtidig gav kunderne økonomiske tab, uanset hvor vanskeligt et it-system den skulle lancere.

 ”Vi havde håbet, at Domstolsstyrelsen ville ifalde ansvar, så vi kan undgå denne type lanceringer af statslige it-projekter i fremtiden. Dagens kendelse er faktisk temmelig ulykkelig både for samfundet og for de berørte bolighandlende. Særligt vurderingen af at staten kun har en mild ansvarsnorm, fordi det er et vanskeligt projekt, undrer os voldsomt. I vores optik har man et større ansvar, når opgaven er særlig vanskelig, netop fordi der er en større risiko for at mislykkes. En politisk løsning fra starten havde været langt bedre, mere enkel og direkte acceptabel for borgerne”, udtaler advokat Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Ved at fralægge sig ansvaret og gøre det til en juridisk tvist tilsidesættes det ansvar, som staten og Domstolsstyrelsen må forventes at have overfor befolkningen og den enkelte borger. Det er pludselig den enkelte borger, som skal føre sag mod en ”overmagt”. Det var det, Danske BOLIGadvokater ville forsøge at afhjælpe ved at lægge op til en politisk løsning.

”Det er ikke rimeligt, at staten skal kunne tage borgerne som gidsler på en måde, der gør, at borgerne taber penge eller påføres så store gener, at fx ejendomshandler ikke kan gennemføres, fordi statens it-systemer ikke fungerer”, lyder det fra Danske BOLIGadvokaters formand.

I det her tilfælde havde Domsstolsstyrelsen/Tinglysningsretten alle muligheder for at sikre en gnidningsfri implementering, men valgte i stedet en Big-Bang løsning, som alle havde advaret imod.

Danske BOLIGadvokater har fra starten ønsket en politisk løsning, og da vi ikke kunne få en politisk løsning, blev det en afgørelse ved domstolen.

”En politisk løsning havde været langt bedre og mere acceptabel for samtlige af de berørte borgere. Hvis man afslutningsvist skal sige noget positivt om hele dette forløb, så er det, at det har sat sine spor i systemet efterfølgende. Staten har trods alt lært lidt af fejlene og prøver nu at undgå noget tilsvarende. Det er dog rigtig, rigtig trist og urimeligt, at de borgere, der handlede bolig i implementeringsperioden nu har hængt i uvished om en eventuel kompensation i mere end 10 år. Det er ikke en måde at behandle sine borgere på!”, fastslår Niels Erlandsen og afslutter:

''Læren af dommen er vel, at vi som skatteborgere har den forvaltning, som Folketinget gennem sit lovværk stiller til rådighed for os. Når nu det er lovværket, som Højesteret giver skylden for miseren, kan man måske tillade sig at sige, at i tilfældet med digital tinglysning har Folketingets lovværk vist sig at være makværk”.


TILBAGE