Markedet for andelsboliger i de større danske byer er brandvarmt, hvilket frister et stort antal sælgere til at tage en overpris. En undersøgelse fra TV 2 viser, at mere end 70 % af de boligsøgende har mødt sælgere, der kræver penge under bordet.
Læs mere her Andelsboligkøbere presses til at betale penge under bordet
Det er et skråplan, som vil underminere andelsboligtanken om beherskede priser og prisudvikling, mener Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater, som har udarbejdet denne liste med 5 gode råd til andelsboligkøbere, som gerne vil undgå at betale penge under bordet:
Sig nej til at deltage i en handel, hvor der indgår penge under bordet. Du risikerer at miste betalingen, og i værste fald møder du en svindler, som sælger lejligheden til anden side, uden hensyn til dig.
Få en boligadvokat til at rådgive dig, før du skal købe en andelslejlighed. Advokaten kan rådgive dig detaljeret om købet, og hvordan du skal forholde dig.
Nogle gange ser man, at køber har lavet en skjult båndoptagelse af mødet, men bevisværdien af sådanne optagelser kan være begrænset. Hvis sælger forsøger at kræve penge under bordet, bør du:
Når du har betalt penge under bordet, bør du reklamere over forholdet:
Såfremt din advokat mener, at sagen står bevismæssigt stærkt nok, kan der anlægges en retssag med krav om tilbagebetaling. Hvis dine indtægtsforhold betinger det, kan du opnå fri proces til sagen, eller retshjælpsdækning via din indboforsikring.