Vandskade i ejerlejlighed | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Vandskade i ejerlejlighed

29.04.2021 12:45:37

 

Spørgsmål:

Hej Danske BOLIGadvokater

I min venindes ejerlejlighed er der opstået en vandskade fra røret tilsluttet vaskemaskinen bagom. Røret er vertikalt.

Der har været forsikringsagent hen og kigge fra ejerforeningsforsikring, og de sagde, at hun ikke skal bekymre sig, da det hele er dækket.

Nu har ejerforeningen sendt min veninde en regning på 10.000 kr. i selvrisiko. Derudover siger de, at røret er forkert monteret, og at hun derfor skal betale. De har i relation hertil sagt, at hun kan henvise til den forrige ejer for afdækning.

Kan de gøre det?

Ejerforeningsforsikringen har jo sagt noget andet til hende i samtalen?

Ligeledes er hun ikke blevet informeret om, at hun skal betale en selvrisiko for ejerforeningsforsikring, inden de begyndte på arbejdet.

Svar:

Kære Spørger

Hvis der er tale om en ulovlig tilslutning, kan ejerforeningen kræve deres tab dækket af din veninde.

Hvis ikke tilslutningen er decideret ulovlig, mener jeg ikke at ejerforeningen kan kræve beløbet betalt.

Selvom det er en ulovlig tilslutning, kan det blive vanskeligt at gøre den forrige ejer ansvarlig for selve skaden.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse