Utæt skorsten medfører røg i en andelshavers lejlighed

04.10.2018 15:28:49

 

Spørgsmål:

Jeg har fået lov at sætte en brændeovn i min andelsbolig af vores formand. Det viser sig så, at skorstenen var utæt, og en af andelshaverne fik røg i hele hans andel. Først beskyldte formanden mig for, at det er sket, men jeg havde det på skrift. Efter jeg har sendt dette, har jeg intet hørt.

Kan man på en generalforsamling lige pludselig lukke for skorstenen, selvom den kan repareres? Det skal siges, at min investering har været på 18.000kr, fordi jeg har købt en designerovn. Hvad kan jeg gøre? Jeg har også brugt ovnen nu og købt brænde. Kan man først give tilladelse og så ændre det, når jeg har sat det op? Jeg bor desværre et sted, hvor tiltroen til bestyrelsen er dårlig, fordi de kun stemmer for hvad de selv synes. Formanden har stort set været uvenner med alle, hvilket er grunden til, at ingen orker at komme til møderne, fordi der bliver råbt højt. Hvad har jeg af muligheder?

Svar:

Kære spørger

Hvis jeg går ud fra at monteringen ikke er skyld i at overboen har fået røg i lokalerne, kan du holde dig til den godkendelse, der skriftligt er givet af formanden.
Hvis der bliver tale om en rep. af skorsten, vil det som udgangspunkt være en foreningsudgift, da jeg går ud fra at alle i virkeligheden kunne slutte brændeovne til skorstenen.

Hvis den kun er til dit brug,  kan man drøfte om udgift til rep. alene påhviler den, der har et ønske om anvendelsen af skorstenen – nemlig dig.

Det må afklares evt. på en generalforsamling hvor du er nødt til at møde op.

Det vil ikke være acceptabelt,  at du fratages retten til at bibeholde og anvende ovnen – forudsat at skorstenen repareres naturligvis.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley
Danske Boligadvokater, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse