Usande oplysninger i tilstandsrapporten | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Usande oplysninger i tilstandsrapporten

30.08.2021 07:19:11

 

Spørgsmål:

Vi har købt hus, hvor sælger i tilstandsrapporten har skullet svare på om de ombygninger, der er lavet, er foretaget som selvbyg.

Hertil står ikke noget anført om selvbyg, hvorfor det må antages at være udført af håndværkere.

De har blot anført årstal for, samt hvad der er tilbygget.

Men nu vi har overtaget huset og er påbegyndt renoveringen bliver det desværre mere og mere tydeligt, at det næppe er professionelle håndværkere der har udført arbejdet.

Kan sælger på nogen måde stilles til ansvar herfor?

Og hvordan kan vi med sikkerhed bevise, at det ikke er udført af professionelle?

Svar:

Kære Spørger

I forbindelse med en bolighandel har sælger loyal oplysningspligt.
Det betyder, at sælger skal give alle de oplysninger, som må vurderes at være nødvendige for, at køber kan træffe en begrundet beslutning om at købe (eller ikke købe) ejendommen.

I forhold til afsnittet sælgeroplysninger i tilstandsrapporten, så er dette et supplement til oplysningerne, som er givet af en byggesagkyndige ovenover, der vedrører skader, der har kunnet ses af den byggesagkyndige ved dennes gennemgang.

I sælgeroplysningerne skal sælger oplyse om skader, som der har været på ejendommen, og om disse er udbedret samt hvornår udbedring er sket. Herunder skal sælger oplyse, om der er sket ændringer/reparationer, som er udført som selvbyg.

Hvis sælger undlader at oplyse om udført selvbyg, så er dette i strid med sælgers loyale oplysningsforpligtelse.

Jeg ville i første omgang kontakte sælger og bede om at få deres klare tilkendegivelse (på skrift) om der er udført selvbyg – og i givet fald, hvor dette er udført. Hvis der ikke er udført selvbyg skal i bede om kopi af fakturaer/erklæringer fra de håndværkere, der har udført arbejdet.

Hvis sælger ikke har opfyldt sin loyale oplysningsforpligtelse, så kan det i sidste ende medføre, at i kan kræve erstatning af sælger.

Jeg vil dog anbefale, at i kontakter en BOLIGadvokat for en drøftelse heraf.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten

Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse