Ulovlige el-installationer | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ulovlige el-installationer

30.09.2019 09:26:16

 

Spørgsmål:

Kære Danske Boligadvokater

I forbindelse med at jeg skal sælge min andel, har jeg fået lavet et el-tjek, som har identificeret flere af de præcis samme fejl, som jeg havde fået vide var blevet udbedret, da jeg overtog lejligheden for 1½ års tid siden. Jeg har gjort administrationen i min andelsforening opmærksom på, at de tilsyneladende ikke har fået udbedret de fejl, der skulle udbedres ifm. at jeg købte lejligheden. De har tilsendt mig en rapport, hvoraf det fremgår, at el-installationerne er blevet godkendte, og at de dermed har været i god tro, da de overdrog lejligheden til mig, selvom de nu godt kan se, at den dokumentation de har modtaget har været urigtig. De holder hårdnakket på, at det ikke er deres problem, at de har videregivet ukorrekte oplysninger til mig – og at jeg nu hænger på regningen for at få udbedret de ulovlige el-installationer. Kan det virkelig passe, at administrationen kan fraskrive sig al ansvar for de ulovlige el-installationer, fordi de har været i god tro og at det nu er mit problem, at jeg har været i mindst lige så god tro?

Svar:

Kære Spørger

Således som du beskriver sagen, bør du bede andelsboligforeningen om at dokumentere at de har ladet en el-installatør udbedre fejlene. Så vidt jeg forstår er det sket.

Hvis denne dokumentation foreligger, kan du rette kravet mod el-installatøren, hvilket du bør gøre, da man næppe kan laste andelsboligforeningen for el-installatørens arbejde.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse