Ulovlig kloakarbejde | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ulovlig kloakarbejde

17.05.2021 08:49:01

 

Spørgsmål:

Vi har 1. maj købt en landejendom. Da det ikke er muligt at lave ejerskifteforsikring på en landejendom, har sælger i stedet valgt at få lavet en byggeteknisk rapport, for at imødekomme al form for tvivl om, om vi vidste hvad vi købte. Nu her kort tid efter vi har overtaget ejendommen, havde vi problemer med at vandet steg i toiletterne, og efter et besøg af en kloakmester, fik vi af vide at hele kloakeringen (nedsivning og septiktank) er lavet ulovligt. Sælger har totalrenoveret køkken, og tilføjet et ekstra badeværelse. Der står intet i den byggetekniske rapport om fejl på kloakeringen. Hvordan står vi stillet overfor den regning på 150.000kr det kommer til at koste for udbedring af dette? Er det vores problem, eller sælgers?

Svar:

Kære spørger

Kloakarbejder må kun udføres af autoriseret personel.

Jeg ville derfor undersøge hvilken kloakmester, der har udført arbejdet idet pågældende er ansvarlig for lovligheden.

Hvis der ikke er en kloakmester der har udført arbejdet, er sælger ansvarlig .

I første række ud fra en erstatningsbetragtning da der er tale om selvbyg,- eller hvis der ikke kan påvises et erstatnings grundlag et forholdsmæssigt afslag.

Et forholdsmæssigt afslag betyder at sælger skal betale jer værdiforskellen på huset uden manglen og med manglen.

Forholdsmæssigt afslag anvendes, hvor der ikke kan bebrejdes hverken sælger eller køber, at manglen var ukendt på aftaletidspunktet.

Jeres forsikring indeholder typisk retshjælpsdækning, der vil dække egne advokatomkostninger samt sagsomkostninger til modparten i fald sagen tabes,- med en selvrisiko på 10 %.

Der er derfor mulighed for meget billigt at få god juridisk bistand til at gennemføre jeres sag.

Held og lykke i processen.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse