Spørgsmål:
Har kontaktet en mægler for salg af vores hus. Ved indgåelse af salgsdokumenter oplyser vi mægler om, at et salg af vores virksomhed skal ske først da der er pant i huset – hele friværdien. 2 mdr efter ringer mægler og siger; køberen er fundet – de har skrevet under til prisen. Vi er begge noget paf da vi havde gjort opmærksomt (mundtligt) på at virksomheden skulle sælges først.
Dette siger mægleren nu, at han ikke havde forstået vigtigheden af… Hvor står vi nu?
Svar:
Kære spørger
Meget kan afhænge af, om I har etableret en formidlingsaftale med mægler og på hvilken måde jeres oplysninger om betingelsen om salg af erhvervsvirksomheden kan bevises.
Hvis betingelsen fortsat ikke er opfyldt må I undlade at underskrive med den pågældende køber – og tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt I med mægler har en aftale, der medfører en ret for mægler til at modtage et salær også i den nuværende situation.
I bør kontakte en boligadvokat for et konkret svar – der kan være mange penge involveret.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød