Udlejer opsætter altan og hæver husleje | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Udlejer opsætter altan og hæver husleje

01.10.2014 08:53:16

 

Spørgsmål:

Hej,

Udlejer ønsker at opsætte en altan på 6-8 m2. Pga. altanen vil han hæve huslejen med kr. 1000,00 om måneden. Det synes jeg er alt for meget. Spørgsmålet er, hvilket beløb kan udlejer hæve huslejen med?

Svar:

Kære spørger,

Lejelovgivningen indeholder regler for gennemførelse af forbedringer og forhøjelse af lejen på grundlag af disse forbedringer.

Når et lejemål forbedres, kan lejen som udgangspunkt forhøjes med et beløb, der svarer til den forøgelse af brugsværdien, som forbedringen repræsenterer.

Det er naturligvis en betingelse, at der rent faktisk er tale om en forbedring, og man vil ved beregning af huslejeforhøjelsen tage hensyn til udlejers rimelige omkostninger til gennemførelse af forbedringen samt en sædvanlig finansiering af denne udgift.

Det kan være et kompliceret regnestykke, og jeg kan ikke ud fra dine oplysninger vurdere rimeligheden af den aktuelle forhøjelse i dit tilfælde, men jeg kan anbefale dig at kontakte en lejerorganisation for at få en nærmere vurdering heraf.

Med venlig hilsen,
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, København S


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse