”Tinglysningskaos kunne være undgået ved almindelig omtanke og sund fornuft”

14.07.2016 11:26:17

 

Så tydeligt siges det i den uvildige skønserklæring, som netop er kommet og som lægges til grund for Landsrettens behandling af tinglysningskatastrofen i 2009. Lanceringen skete efter en Big Bang strategi og var en ren gambling, der endte med at op mod 50.000 bolighandlende blev ofre for Domstolsstyrelsens højrisikoprojekt. Op imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet de berørte boligejere. Landsretten skal nu placere ansvaret. 

 

I foråret udpegede Landsretten vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-it på Københavns Universitet som uvildig ekspert. Han har gennem de seneste måneder, gået hele lanceringen igennem, og han slår nu i sin skønserklæring fast, at kaos kunne været undgået, ved ganske almindelig rettidig omhu og sund fornuft.

 

Skønsmanden har haft til opgave at vurdere, om det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne være forudset, at der ville opstå problemer med brug af systemet, herunder tekniske problemer, lange svartider på henvendelser til Tinglysningsretten samt manglende kvalitet i svarene fra Tinglysningsretten og manglende og fejlbehæftede vejledninger.

”Det kunne efter mit skøn ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem være forudset, at der ville opstå problemer på flere af de nævnte områder.”

”Det er helt overordnet mit skøn, at årsagerne til stort set alle de problemer, der opstod i de første måneder efter idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem, ville være blevet afdækket gennem en trinvis implementering, og derfor ikke ville have haft slet så store konsekvenser, som de fik.

I anden række ville en tættere involvering af de kommende brugere af det digitale tinglysningssystem og Tinglysningsrettens samarbejdsparter have afdækket såvel potentielle problemer som mulige løsninger af dem.”

Domstolsstyrelsen har siddet alle advarsler overhørig
”Vi var i advokatbranchen, på lige fod med en række andre aktører, stærkt bekymrede over bl.a. de manglende brugertests op til lanceringen og var derfor – få uger før igangsættelsen – helt konkret ude og foreslå en udsættelse af implementeringen.  Det er endvidere vigtigt at huske på, at langt hovedparten af brugerne var og  er forudsætningsløse, fordi de kun handler bolig 1-2 gange i løbet af et liv”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen. Han glæder sig over, at 7 års kamp for forbrugerne snart nærmer sig en afslutning, og han er særlig tilfreds med at skønserklæringen fremhæver de samme temaer, som Danske BOLIGadvokater har lagt til grund for gruppesøgsmålet mod Domstolsstyrelsen.

Den uvildige skønsmand slår dels fast, at der ikke var it-faglige forhold, som nødvendiggjorde et ”big bang” projekt (hvor alt lanceres på en gang). Og dels skønner han, at der kunne være truffet foranstaltninger, der ville have hindret de nævnte problemer i at opstå eller have afbødet de væsentligste negative virkninger af dem.

I skønserklæringen kan man læse at:

”Det virker, ud fra det oplyste, som om risikoen forbundet med manglende brugervenlighed i den eksterne portal var erkendt, men ikke desto mindre blev det besluttet at fastholde at undlade en egentlig brugervenlighedstest.”

”Det er i den forbindelse mere konkret mit skøn, at den foretagne risikoanalyse har forsømt i tilstrækkelig grad at inddrage de kommende brugere (professionelle såvel som private) som interessenter med en væsentlig indflydelse på risikobilledet.”

”Man vil almindeligvis efterstræbe en meget høj grad af brugervenlighed, hvis systemet retter sig mod forudsætningsløse brugere eller brugere, der kun meget sjældent skal gøre brug af systemet.”

Rigsrevisionen har tidligere set på sagen. I Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport betegnes indførelsen af det digitale tinglysningssystem direkte som et ”højrisikoprojekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

”Man kan på ingen måde laste de bolighandlende, idet tinglysningssystemet var udviklet og lanceret som et system, den enkelte borger enkelt og let selv skulle kunne betjene evt. med hjælp fra en advokat. Ansvaret ligger derfor placeret ét eneste sted; nemlig hos Domstolsstyrelsen, som valgte både tid, sted og metode for lanceringen”, fastslår advokat lic. jur. Morten Samuelsson, som repræsenterer tinglysningsofrene.

Læs skønserklæringen og se mere om sagen på Gruppesøgsmål.nu

Case fra et tinglysningsoffer
IT-konsulent gennem 38 år, Ben Säbel er en af de ca. 50.000 bolighandlende, der måtte betale prisen for Domsstolsstyrelsens gambling. Han blev fanget i overgangsfasen, da den digitale tinglysning kiksede i sommeren 2009.

Køber forestod tinglysningen. Skødet blev anmeldt til tinglysning første gang i november 2009 og både køber og sælger underskrev med digital signatur. Alt var tilsyneladende godt, selvom noget var gået helt galt. Ben Säbels tinglysningssag blev hængende i systemet, hvilket gjorde det umuligt at afslutte hans bolighandel, der kom ikke noget skøde.

Fra slutningen af november 2009 og i mere end 2 måneder forsøgte køber, sælger og ejendomsmægler forgæves at kontakte Tinglysningsretten for at høre status på tinglysningen.  Først den 8. april 2010 efter lang tids venten i telefonslusen, utallige viderestillinger og ihærdige forsøg på at få en forklaring, lykkedes det Ben at få et svar. Køber havde glemt at sætte et flueben i en formular.

”For mig er det helt uforståeligt, at man lancerer et system uden nogen form for fejlmeddelelser, kvitteringer og gennemprøvede vejledningstekster. I særlig grad når der er tale om et system, som skal benyttes af ganske almindelige mennesker uden særlige it-forudsætninger. Almindelige brugeres erfaring kommer fra e-handel og e-banking, her er vi vant til at få en fejlmeddelelse ”fx rød tekst”, hvis vi gør noget galt, og vi kan ikke komme videre før fejlen er rettet. Hvis der ikke sker noget og processen blot fortsætter, så må man jo antage, at alt er i sin skønneste orden” forklarer Ben Säbel, som har mere end 40 års erfaring fra it-branchen, både som programmør, analytiker og rådgiver, bl.a. med både betalings- og bank systemer.

5 måneder efter at køber havde tinglyst handlen første gang, kom Tinglysningsrettens lakoniske svar til Ben: Der er ikke noget registreret – Prøv igen!

”Det er næsten som at få at vide, at der ikke er bonus på lottokuponen og ekspedienten med et trøstende smil siger: ”bedre held næste gang”. At kalde det for en brugerfejl er helt ude i hampen, hvordan skal brugeren vide, at der er begået en fejl?”, siger Ben.

Han undrer sig over, at så stort et system sættes i drift på én gang. I bankverdenen ville man iflg. Ben Säbel, have taget en lancering i flere etaper, således at uforudsete fejl kunne rettes og brugererfaringer opsamles til forbedring af support og funktionalitet.

Læse mere om sagen på Gruppesøgsmål.nu

Sagen kort fortalt
Den digitale tinglysning skulle gøre livet lettere og ikke mindst hurtigere i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering. Målet var at reducere tinglysningstiden til langt under de 10 dage, det gennemsnitlig tog, før Domstolsstyrelsen lancerede den digitale løsning som et ”Big Bang” projekt.

”Tinglysningen skulle gå lynhurtigt, max 10 minutter i modsætning til den gamle tinglysning, som tog 10 dage. Men for tusindevis af tilfældige borgere kom det til at tage meget længere tid og nogle kunne slet ikke få tinglyst deres handel eller lånekonvertering. Andre fik deres bolighandel annulleret pga. den lange ventetid” forklarer Jan Schøtt-Petersen, advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.  

Det digitale tinglysningssystem var ikke så brugervenligt og velfungerende, som Tinglysningsretten dengang lovede og påstod – f.eks. kunne en simpel bindestreg i CPR-nummeret eller et forkert sat komma gøre, at tinglysningsdokumentet blev afvist. Når man som sagesløs forbruger har at gøre med et så ugennemtænkt system, er det meningsløst at påstå, at boligejerne bare kunne have tastet rigtigt fra starten.

Der skulle gå 16 måneder, før Domstolsstyrelsen nåede ned på 10 dage. I den periode led rigtig mange bolighandlende tab ved køb, salg eller omkonvertering af lån og kreditforeningslån.

Danske  BOLIGadvokater mener, at Domsstolsstyrelsen ikke bare har et ansvar for selve systemet men i allerhøjeste grad også for de skadevoldende konsekvenser, den fejlslagne implementering havde for borgerne. Danske BOLIGadvokater rejste derfor, på vegne af de tusinder af bolighandlende som blev ramt af tinglysningskaos, et gruppesøgsmål mod staten.

”Det principielle i denne sag er, om staten bare kan iværksætte et nyt system uden at teste og sikre sig mod fejl, som kan få store økonomiske konsekvenser for de borgere, som rammes,” forklarer  Jan Schøtt-Petersen.

Sagen indbefatter også fejl, forsømmelser eller erstatningspådragende dispositioner i øvrigt, som kan tilregnes enhver offentlig myndighed, som har været involveret i tilrettelæggelsen af eller beslutninger om indførelsen af digital tinglysning.

Tidslinje

August 2003
Justitsministeriet nedsætter Tinglysningsudvalget. Tinglysningen skal effektiviseres bl.a. ved implementering af en papirløs tinglysningsproces.

Foråret 2005
Domstolsstyrelsen etablerer en projektorganisation for at lette overgangen til digital tinglysning. CSC hyres til at stå for systemet, som skal være klar i marts 2008.

Marts 2008
Lanceringen bliver udsat flere gange.

August 2009
Fra 20. august lukkedes der helt for tinglysningen frem til 8. september, hvor den digitale tinglysning lanceres. Det viser sig imidlertid, at mange sager ophobede sig i Tinglysningsretten.

September 2009
Kaos bryder løs. Ophobningen  af sager skyldtes formentlig flere forhold, bl.a. nedlukning op til implementeringen, ny tinglysningsorganisation, tekniske forhold og manglende brugertests og analyser af brugeradfærd.

November 2009
Justitsministeren erkender, at 47.108 sager hænger fast i tinglysningen. Det svarer til 1/3 af de sager, som siden opstarten var indleveret. Danske BOLIGadvokater vurderer, at forsinkelserne vil koste danske bolighandlende op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

August 2010
Rigsrevisionen vurderer i sin rapport, at indførslen af det digitale tinglysningssystem var et “højrisikoprojekt”.

December 2010
Danske BOLIGadvokater stifter foreningen gruppesøgsmål.nu med det formål, at foreningen varetager rollen som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen.

Marts 2011
Civilstyrelsen bevilliger fri proces til et gruppesøgsmål anlagt af gruppesøgsmål.nu c/o Danske BOLIGadvokater.

August 2011
Domstolsstyrelsen stævnes via Københavns Byret med anmodning om, at sagens henvises til Sø- og Handelsretten, da sagen er af principiel karakter og omfatter en lang række fagområder, som dommerkollegiet i Sø- og Handelsretten har speciel indsigt i.

Oktober 2011
Københavns Byret henviser imidlertid sagen til behandling i Østre Landsret.

April 2012
Østre Landsret meddeler, at domstolen er inhabil og ikke kan dømme i gruppesøgsmålet vedr. digital tinglysning, da Østre Landsrets præsident Bent Carlsen var direktør i Domstolsstyrelsen på det tidspunkt, hvor den digitale tinglysning blev planlagt. Sagen varetages herefter af dommere fra Vestre Landsret.

September 2013
Landsretten vurderer, at sagen egner sig til et gruppesøgsmål.

Oktober 2013
Landsretten definerer rammerne for søgsmålet, således at en stor gruppe boligejere udelukkes fra at deltage. Konsekvensen af Landsrettens afgørelse kan blive, at de boligejere, der udelukkes fra gruppesøgsmålet, må overlades til selv at anlægge et individuelt søgsmål.

Juni 2014
Mandag den 30. juni udløb fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet, 750 tinglysningsofre nåede at indsamle den meget omfattende dokumentation, som domstolen krævede.

Oktober 2014
Gruppesøgsmål.nu ønsker syn og skøn i tinglysningssagen, hvor en professionel IT-ekspert skal vurdere, om den digitale tinglysning blev implementeret hensigtsmæssigt.

Januar 2016
Skønsmand udpeget som uvildig IT-ekspert. Vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-IT på Københavns Universitet, er blevet bedt om, som skønsmand, at besvare en lang række spørgsmål fra hhv. Gruppesøgsmål.nu og Domstolsstyrelsen.

Juni 2016
Skønserklæring fremsendes til Landsretten, som nu skal fastsætte tidspunkt for hovedforhandling.

Læs skønserklæringen på Gruppesøgsmål.nu

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. Mobil: 3060 3311


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse