Tilbageholdelse af depositum ved fraflytning | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Tilbageholdelse af depositum ved fraflytning

04.10.2018 15:22:58

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har nu i 1,5 måneder levet i et værelse, som er del af en lejlighed, hvor jeg må bruge køkken og bad men deler disse med udlejeren, som bor i de resterende værelser.

Jeg er nu flyttet ud igen efter kort tid, dog løber kontrakten endnu i en måned, så den samlede lejetid er 2,5 måneder.

I starten har vi aftalt et depositum på 2900 kr (en måneds leje), og udlejeren har sikret sig ret til at tilbageholde op til 1000kr af depositum ved udflytning (sådan står det i kontrakten). Nu er det sådan, at jeg leverer værelset tilbage i perfekt tilstand, som det har været før, og jeg får stadigvæk kun 1900kr tilbage, og resten tilbageholdes på trods af værelsets tilstand. Udlejeren siger, at det må han, da det jo står i kontrakten, og det er noget med a og b ordning.

Derfor er mit spørgsmål: Må han tilbageholde så meget på trods af perfekt tilstand og den korte lejeperiode?

Her er lige citat angående depositum fra kontrakten: “Lejer må påregne, at der tilbageholdes kr. 1000 til dækning af delvis istandsættelse ved flytning.”

Mange tak i forvejen!

Svar:

Kære Spørger

Nej, hvis værelset efterlades i samme stand må udlejer ikke holde beløbet tilbage, men mindre udlejer kan godtgøre at der skal ske istandsættelse.

Udlejer kunne jo have sikret sig med en indflytningsrapport, hvilket jeg kan forstå han ikke har gjort.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse