Støttedelån | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Støttedelån

25.03.2019 10:22:42

 

Spørgsmål:

Hej.

Seks år efter at jeg købte en andelsbolig, får jeg at vide, at foreningen er stiftet med støttede lån. Jeg købte gennem mægler og havde salgsopstillingen og foreningens årsrapport at købe efter. Jeg købte efter foreningens egenkapital og gæld, men da støttede lån er med i egenkapitalen, uden at jeg vidste det, mener jeg, at jeg har købt i god tro, men på et utilstrækkeligt grundlag. Har bestyrelsen ikke et ansvar for, at mægleren får at vide, at foreningen har støttede lån? Bestyrelsen skal vel godkende salgsprisen og tage højde for støttede lån?

Jeg har kontaktet ABF. De råder mig til at kontakte en advokat, så jeg vil meget gerne høre jeres mening. Jeg mener selv, at jeg har betalt alt for meget for andelen, da der i prisen er betalt for støttede lån.

Svar:

Kære Spørger

Jeg mener at både bestyrelsen og mægleren har en forpligtelse til at oplyse om de støttede lån.

Men da der nu er passeret 6 år vil jeg mene at dit krav er forældet.

Det kræver dog en nærmere vurdering af, om du kan siges at have modtaget disse oplysninger inden da eller kunne gøre dig bekendt med dem, f. eks. I de årlige regnskaber hvor revisor vel burde have oplyst dette i regnskabet.

Så du må konsultere en boligadvokat om dette.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse