Spørgsmål
Vi købt vores hus i august 2023. Vi har lige haft nogle problem med vores kloak der er helt fyldt op og ikke siver ned som den skal. Vi har meldt skaden til både husforsikringen og ejerskiftesforsikringen. Der er ikke nogen af forsikringerne der dækker skaden. Når taksator var ude for at kigge på forholdene kunne de konstatere at vi har en nedsivningsbrønd. I salgsopstillingen står det at vi skal have mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet). Det samme står det i BBR. Da en nedsivningsbrønd ikke er lovlig at reparere på er vi nødt at få lavet et nyt anlæg. Havde vi vist dette da vi købt huset havde vi bedt om et afslag i prisen. Findes der muligvis nogen vi kan holde for ansvar og få dækket udgifterne til at skifte kloaken ud eller muligvis få et afslag i prisen i efterhånd? Burde vi søge advokat? Da vi allerede skal lægge mange penge på en ny kloak, vil vi ikke smide penge efter en advokat hvis det ikke går vej. Og hvis vi har retten på vores side, bliver udgifter til advokat også dækket i sådan fald?
Svar
Tak for dit spørgsmål, der umiddelbart giver anledning til at konstatere, at ejendommen er solgt med urigtige oplysninger, som nu får økonomiske konsekvenser for jer. Ejendommen kan opfattes at lide af en mangel, hvilket kan medføre tab for jer.
I en sådan situation kan der rettes krav mod sælger enten som erstatningskrav eller afslag i købesummmen, hvis betingelserne derfor er opfyldt. Da anlægget kan være ældre, kan en eventuel erstatning eller afslag i købesummen dog blive fastlagt, så I ikke får ”nyt for gammelt”. I kan derfor ikke forvente at få betaling af et helt nyt anlæg af sælger.
Den indledende dialog med en advokat er normalt forbundet med egen betaling. En retssag mod sælger kan imidlertid være dækket af en retshjælpforsikring, hvor der dog almindeligvis vil være en selvirisko. Retten som den klare hovedregel pålægge den tabende part at betale sagens omkostninger helt eller delvist.
Jeg vil klart anbefale jer at tage kontakt til en boligadvokat for nærmere rådgivning af jeres miligheder.
Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)
Hjemmeside