Skimmelsvamp | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Skimmelsvamp

14.08.2019 08:20:11

 

Spørgsmål:

Jeg solgte for 9 år siden min andelsbolig og har lige fået en henvendelse fra køber om, at hun nu har konstateret skimmelsvamp i soveværelset samt brandfarlige/ulovlige vægge og et enkelt gipsloft i det ene stue. Jeg har aldrig selv været bekendt eller plaget af skimmelsvamp og har aldrig selv opført vægge eller gipsloft. Det var sådan, at jeg købte lejligheden direkte af andelsforeningen. Gipsloftet var synlig og står også beskrevet i vurderingsrapporten – blot som en beskrivelse – ikke en fejl/mangler. Den rapport har hun jo også set.Væggene var beklædt med tapet, som jeg kun har malet og intet andet. Kan jeg blive ansvarlig efter 9 år? Og hvad hvis et gipsloft ikke var ulovligt dengang, det blev sat op eller den måde de lavede vægge på? Og hvis hun kan gøre krav over for mig, kan jeg så få gå videre til andelsforeningen, som så ikke har solgt den i lovlig stand til mig?

Svar:

Kære Spørger

Jeg mener som udgangspunkt at køberens krav er forældet, da det er fremsat efter 3 år.

Hvis der er tale om skjulte mangler kan de dog gøres gældende i op til 10 år. Jeg kan ikke konkret vurdere om manglerne er skjulte.

Du bør rådføre dig med en boligadvokat, som kan skrive til din køber, da du nok har det problem at du ikke kan rette dit krav mod andelsboligforeningen, da jeg må formode at det er mere end 10 år siden du købte andelslejligheden.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Advokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse