Skimmelsvamp | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Skimmelsvamp

10.04.2019 14:16:11

 

Spørgsmål:

Hej

Jeg er i den meget uheldige situation, at jeg har fået svamp i min lejlighed – og det spreder sig. Det er endnu ikke endeligt bekræftet, at det er skimmelsvamp, men budet er, at det er det, desværre. Det er i alle vindueskarme- og rammer, under altandøren og i dag har jeg opdaget, at det er i voldsom grad bag en kommode i stuen også, som står op ad en ydervæg. Ejendommen vil ikke tage ansvar. De har haft en vicevært oppe og måle fugtniveauet – og han bekræftede, at det var højt samt det var min egen skyld, hvilket jeg på INGEN måde kan acceptere. Jeg bor alene i en 71m2 og lufter ud rigtigt meget – jeg har sågar sovet med åbent vindue siden marts. Jeg gjorde andelsforeningen opmærksom på fugtproblem allerede i 2014, da jeg flyttede ind i lejligheden. Der var på daværende tidspunkt en helt unormal forekomst af sølvfisk i hele lejligheden – dem har jeg dog fået kæmper ned med jævnlig rengøring siden da. Men nu ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, når andelsforeningen ikke vil tage ansvar.

Kan I hjælpe mig med vejledning om next step? Skal jeg have involveret en advokat allerede nu eller bør jeg først få opklaret hvilken type svamp der er i lejligheden?

På forhånd mange tak!

Svar:

Kære Spørger

Du skal kontakte en boligadvokat.

Lejligheden skal undersøges af fagfolk for at finde årsagen til skimmelsvampen.

Hvis årsagen kan tilskrives bygningen, eks. Mangelfuld isolering er det et forhold der kan henføres til andelsboligforeningen.

Du vil normalt kunne opnå retshjælp over din indboforsikring.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse