Sameje | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Sameje

28.03.2018 08:00:35

 

Spørgsmål:

Kære Boligadvokater.
Vi er 7 danskere som for godt 10 år siden i fællesskab købte en lejlighed i Berlin. Nu vil 3 af os gerne sælge vores andel lejligheden – men de resterende 4 vil ikke sælge. Nu er problemet jo at det kan være svært at sælge 1/7 del af en lejlighed til markedspris eller i det hele taget at sælge 1/7 del. Har vi mulighed for at få fogedretten til at begære at hele lejligheden skal sælges hvis 3 andelshavere ønsker at sælge eller er det bare bad luck og vi er dermed stavnsbundet for evigt? Vi har en sameje overenskomst for lejligheden hvor i der står at hele lejligheden kan sælges hvis 5 ud af 7 ønsker det. Det skal siges at da vi købte lejligheden var et flertal enige om at lejligheden skulle sælges efter 10 år og dette var baggrunden for at de 3 der nu vil sælge gik med i projektet.

Svar:

Kære spørger

Det var en trist situation I er kommet i, men hvis der slet ikke er aftale-løsninger tilbage, så kan samejet ophæves og lejligheden efterfølgende sælges.

Det vil for alle involverede være en tung og lang vej at gå – med måske flere retsinstanser involveret og måske er det tysk ret og tyske domstole, der skal anvendes.

Et rigtig godt råd vil kræve en grundig vurdering af den oprindelige “aftale” og måske en visning for alle, hvad en fortsat uenighed kan betyde.

En bistand af en god boligadvokat er meget anbefalelsesværdig under alle omstændigheder.

Med venlig hilsen

Erik Turley
Danske Boligadvokater, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse