Spørgsmål:
Jeg har købt en ejerlejlighed af mine forældre og dermed benyttet reglen om familieoverdragelse, altså en salgspris 15% under seneste offentlig vurdering, der medfører en væsentlig avance ved et fremtidigt salg. Må jeg efter overtagelsen udleje denne bolig i f.eks. 1 år til uafhængig 3. part, og derefter sælge den skattefrit?
Svar:
Kære spørger
Ja, det må du godt, men forudsat, at du selv – efter overtagelse af lejligheden – har benyttet lejligheden som bolig.
Der er ingen krav til periodens længde, hvori du skal have anvendt lejligheden som bolig under dit ejerskab. Dog skal du reelt have boet dér. Man kan altså ikke undgå at betale avanceskat ved eksempelvis at skifte folkeregisteradresse i en periode uden samtidig at tage lejligheden i anvendelse som bolig.
Med venlig hilsen / Best regards
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København