Salg af sommerhus til vores børn

07.08.2014 09:23:36

 

Spørgsmål:

Hej,

Hvad kan man gøre hvis: vi sælger vores sommerhus til vores 5 børn for f.eks 200.000 kr.( benytter kapitalisering ved opholdsret ) derfor den lave pris. Der er gæld i huset på 550.000 kr. Kan vi så stå for restgælden på 350.000 kr. samtidig med, at børnene ejer huset? Og kan det omstødes, hvis vi efter 2 år ryger på tvangsauktion med vores landejendom? Jeg har talt med skat og fået oplyst kapitaliseringsfaktoren, vi skal bruge med vores alder.

Svar:

Kære spørger,

Det vil være op til kreditor på lånene i sommerhuset, om de vil acceptere at lånet fortsætter og med jer som kreditorer, idet udgangspunktet er, at lån i fast ejendom forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Jeg vil derfor anbefale at i kontakter debitor desangående forud for overdragelse, ligesom jeg vil anbefale at i søge professionel rådgivning vedrørende såvel overdragelse som værdiansættelse.

For så vidt angår omstødelse ved tvangsauktion, så kan jeg ikke se at dette skulle kunne komme på tale, idet man alene kan omstøde i forbindelse med konkurs.

Med venlig hilsen,
Jesper Andersen
Dansk BOLIGadvokat, Hadsund


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse