Salær til flere ejendomsmæglere | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Salær til flere ejendomsmæglere

30.05.2018 14:38:52

 

Spørgsmål:

Hej

Jeg er 2 dage fra af kunne skifte ejendomsmægler, da min formidlings aftale udløber, og jeg har også fundet en anden mægler. Spørgsmålet er så, hvad hvis en af de mulige købere, som har fået fremvist mit hus hos den gamle mægler faktisk vil købe mit hus efterfølgende. Vil min gamle mægler også kunne forlange salær. Jeg har bestemt ikke lyst til at skulle betale dobbelt salær. Og når jeg læser formidlingsaftalen, så står der, at hvis der efter formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på baggrund af ejendomsmæglerens indsats og uden en anden ejendomsmæglers medvirken, har ejendomsmægleren ret til betaling, som om ejendommen var solgt i aftaleperioden. Betyder det så, at jeg alene skal betale min nye ejendomsmægler? Og at den gamle ikke kan gøre nogle økonomiske krav?

Svar:

Kære spørger

Det er ikke til at sige med sikkerhed, om du vil skulle betale vederlag til begge mæglere. Hvilken mægler der har krav på salær, vil afhænge af hvilken mæglers bestræbelser, der kan lægges til grund for salget.

Såfremt dit hus sælges til en køber, som din tidligere mægler har fremskaffet, inden din nye mægler har gjort sig salgsbestræbelser, fx i form af markedsføring, vil din tidligere mægler formentlig have krav på vederlag. Såfremt køberne alene har fået fremvist dit hus og ikke har afgivet noget købstilbud, har din tidligere mægler dog næppe krav på salær. Har køberne derimod afgivet et købstilbud, som du har afvist, og indgår du efterfølgende købsaftale med disse købere gennem den nye mægler, vil det have betydning for vurderingen af, hvilken mægler der har krav på salær, hvorvidt pris og vilkår fraviger væsentligt fra det tidligere tilbudte.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse