Ryddet og rengjort på tidspunktet for købers overtagelse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ryddet og rengjort på tidspunktet for købers overtagelse

23.07.2025 12:01:58

 

Spørgsmål
Vi har for nyligt solgt vores hus og havde i den forbindelse nogle ting der blev efterladt, med henblik på at en tredje part skulle hente det inden overtagelse. Dette skete desværre ikke og køber af huset kræver nu en refusion på 20.000,- for de efterladte genstande. Vi vil selvfølgelig gerne erkende at de ting der skulle have været fjernet er vores ansvar og dermed vores udgift, men vi mener at 20.000,- virker urealistisk. Det drejer sig om nogle få møbler og hvad der ville svare til max 7 flyttekasser med løsøre. Vi vil som sagt gerne dække de omkostninger der er i forbindelse med bortskaffelsen af tingene, men tænker at det er mere rimeligt at de indhenter et tilbud fra et firma, da de 20.000,- er et udokumenteret bud. Hvordan forholder man sig i sådan en sag? Tak for hjælpen på forhånd.

Svar
Indledningsvist skal jeg bekræfte, at det almindeligvis er jeres ansvar som sælger, at huset er ryddet og rengjort på tidspunktet for købers overtagelse. Dette fremgår ofte af købsaftalen at være et grundvilkår, og vil også være det almindelige at kræve i praksis.

Når sælger ikke har fjernet sine ejendele fra ejendommen på overtagelsesdagen, kan dette betragtes som en misligholdelse af købsaftalen og sælger bliver erstatningsansvarlig.

Køber kan kræve erstatning for de udgifter og tab, der er forbundet med sælgers misligholdelse. Dette kan eksempelvis omfatte udgifter til opmagasinering af sælgers ejendele, ekstra flytteomkostninger mv.

I kan bede køber om at indhente tilbud på, hvad det ville koste at få flyttet de efterladte genstande på den måde køber har gjort, hvis I sår tvivl om det beløb køber har gjort gældende. Men I kan også selv indhente tilbud derpå, og have besværet dermed henset til misligholdelsen.

 

Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse