Opsætning af udvendig altan | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Opsætning af udvendig altan

31.10.2017 10:47:34

 

Spørgsmål:

Jeg er ejer af en lejlighed. Ejendommen besår af 30 lejligheder, med Ejerforening. 3 af lejlighederne er med altan (bygget ifm etablering af ejendommen). 5 lejligheder i stueetagen, har lavet trappe ned til vores fællesareal, opsat hegn, har havemøbler mm. Dette er ALDRIG vedtaget og dermed lovliggjort på en generalforsamling.

Jeg og andre ejere, uden andre muligheder end en fransk altan, har igennem flere år forsøgt, ved generalforsamlinger, og få vedtaget, at få lov og opsætte en udvendig altan, hvilket altid bliver stemt ned. Oftest af dem, der på lovlig og ulovligvis, allerede har mulighed, via deres lejlighed.
De lejere der har udgang i stueetagen, der sælger deres lejlighed, bliver solgt med flotte billeder fra ejendomsmægleren “direkte adgang til grønt område”.

Derfor vil jeg gerne spørge Jer, om hvilke konsekvenser jeg vil få – hvis jeg udenom generalforsamlingen – får opsat en altan ( selvfølgelig i passende størrelse og passende materialer)?

Kan/skal jeg søge tilladelse hos Kommunen?

Jeg tænker, at lejlighederne i stueetagen, på ulovligt grundlag (både fordi det aldrig er godkendt, og fordi de er opført på fællesareal, som jeg også betaler til) alligevel er årsag til salgsprisen på lejlighederne kan være misvisende??

Svar:

Kære spørger

Etablering af altan til din lejlighed vil normalt – afhængigt af vedtægterne – være et fælles anliggende, da det berører foreningens ejendom, og opsætning af altan skal besluttes/godkendes at foreningen på en generalforsamling.

Om der er mulighed for at gennemtvinge en beslutning herom, kan jeg ikke umiddelbart vurdere ud fra dine oplysninger, men det vil dog næppe være tilfældet. Efter dine oplysninger foreligger dog ikke rimelige grunde til ikke at godkende det.

Jeg må fraråde dig at opsætte altan uden godkendelse fra foreningen, hvilket i øvrigt også skal godkendes af myndighederne.

Hvis du vil anfægte at nogle ejere har etableret direkte udgang til haven, må du starte med at rejse spørgsmålet på en generalforsamling.

Med venlig hilsen

Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse