Ombygning til fler-families ejendom | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ombygning til fler-families ejendom

13.08.2025 12:57:28

 

Spørgsmål
Vi overvejer at købe og ombygge en eksisterende ejendom til 3 separate boligenheder (egen indgang, køkken, bad etc.) og ønsker juridisk afklaring på følgende to scenarier: Ombygning af hovedhus: Vi ønsker at omdanne et eksisterende enfamiliehus til 2–3 separate boligenheder. Der vil ikke ske tilbygning, og ombygningen vil foregå inden for husets nuværende rammer. Ombygning af stald/ladebygninger: Vi ønsker at omdanne eksisterende udbygninger (stald/lade) til 2 separate boligenheder. Også her uden tilbygning, men med ændret anvendelse. Vi vil gerne vide: Hvilke tilladelser og regler gælder i hvert scenarie? Skal der søges byggetilladelse, og i så fald, hvilke krav skal opfyldes? Er der forskel på reglerne for hovedhus og udbygninger? Skal der ske ændringer i BBR-registreringen?

Svar
Et svar vil kræve konkret indsigt i ejendommene, placeringen mm., hvorfor du anbefales at tage kontakt til en boligadvokat og en byggerådgiver for fyldestgørende svar.

Overordnet kan det dog oplyses, at der skal indhentes byggetilladelse uanset hvilken løsning I vælger, herunder skal ombygningen overholde bygningsreglementet. Derudover skal der – hvis laden inddrages til beboelse – søges om tilladelse til ændret anvendelse.

Der skal ligeledes – hvis ejendommen er placeret i landzone – søges om landzonetilladelse.

BBR vil skulle ændres og ombygningerne kan få betydning for skattegrundlaget.

Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse