Olietank | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Olietank

13.12.2017 10:13:05

 

Spørgsmål:

Vi købte en ejendom i 2003, hvor der stod i skødet at der ikke var nedgravede olietanke på ejendommen. Kommunen har nu henvendt sig til os og fortalt at der mangler dokumentation på, at olietanken er gravet op og fjernet.

Hvordan er reglerne her ? Kan vi kræve at sælger betaler en undersøgelse som dokumenterer at der ikke er nogen nedgravede tanke.

PS.  Grunden er på 30000 M2 og ligger i byzone

Svar:

Kære spørger

Sælger er naturligvis ansvarlig for de oplysninger, sælger har givet om olietanke – eller ikke olietanke.

Der er ikke noget ansvar, hvis der ikke findes olietanke på ejendommen, men det er jeres/din opgave at bevise, at de informationer sælger har givet, er forkerte.

Mest praktisk bør man gå tilbage og se hvilke konkrete oplysninger, der foreligger om eventuelle olietanke på grunden – og hvis disse ikke er sløjfet på korrekt måde, kan sælger have et ansvar.

Eventuelle omkostninger til nødvendige undersøgelser kan muligvis medtages i erstatningskrav mod sælger, hvis olietanke findes.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse