Offentlig vurdering af ejendom | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Offentlig vurdering af ejendom

09.08.2018 08:30:36

 

Spørgsmål:

Hej Boligadvokater,

Jeg har kig på en ejendom, som er et gammelt gartneri med tilhørende bolig. Tilstanden på alle bygninger er, at de er klar til nedrivning inkl. bolighuset på omkring 80 m2. Mit spørgsmål er til den offentlige vurdering på grunden. Grundens værdi vurderes til omkring 750 TDKK, mens den samlede ejendomsvurdering er 3300 TDKK, som jeg imidlertid har svært ved at se som rigtigt, idet bygningerne er meget misvedligeholdt. Jeg kan selvfølgelig give et bud, men det vil være utroligt meget lavere end udbudsprisen, og jeg vil derfor gerne have bedre argumenter til hvorfor budsprisen. Hvis jeg vil undersøge prisen nærmere, skal jeg så kontakte SKAT, forsøge mig med anden mægler eller hvad foreslår I?

Svar:

Kære spørger

Det er vist almindelig kendt, at den offentlige vurdering langt fra altid stemmer overens med virkeligheden. I dette tilfælde, hvor der er tale om en blandet erhverv- og boligejendom, kan der være yderligere usikkerhed om ejendommens værdi. Hvis du vil komme grundens og bygningernes aktuelle værdi nærmere, er du nødt til at alliere dig med en ejendomsmægler med lokalkendskab. Bygningernes stand kan have betydning for vurderingen. Er der derfor uenighed om disses stand, herunder spørgsmålet hvorvidt de er klar til nedrivning, kan det endvidere være nødvendigt at alliere sig med en byggeteknisk ekspert.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse