Spørgsmål:
Jeg har en lejlighed på fjerde etage, og overvejer muligheden for at inddrage loftrummet, som jeg har adgang til over lejligheden på femte sal. Mit loftrum udgør ca 25 m2 ud af loftets ialt ca. 170 m2.
Hvordan prissætter man typisk disse m2 hvis jeg skal købe dem af ejerforeningen?
Jeg har desuden fået at vide, at min inddragelse af loftrummet vil reducere de resterende lejligheders størrelse, og at det derfor vil være en dyr affære pga. skødeændringer og nedsatte salgsværdier – er det korrekt?
Svar:
Kære spørger
Der er en del forhold, det er vigtigt at få klarlagt, når man skal foretage en sådan ændring.
Prisen må være beskeden i forhold til en “almindelig” m2 pris, da der formentlig er tale om et helt nøgent og u-isoleret tag rum, men det er her ud over vigtigt at få aftalt hvilke byggearbejder der er tale om, og om ejerforeningen vil acceptere disse.
Det skal bl.a. afklares hvilke isoleringer der er nødvendige og om dette medfører indgreb i den ydre tagkonstruktion og hvem skal bære den fremtidige vedligeholdelsesudgift m.m.m..
Som du kan se, er der uden en meget klar aftale en stor risiko for, at der kan opstå tvister og økonomiske belastninger af forskellig art, så der er al mulig grund til at kontakte en boligadvokat for at gribe dine ønsker rigtigt an fra starten.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød