Økonomisk forpligtigelse ift. undertag | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Økonomisk forpligtigelse ift. undertag

08.10.2014 14:37:36

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har solgt en bolig – og jeg har været flink at lade køber flytte ind/overtage huset 2 måneder før overtagelsestyidspunkt.

Huset er gennemgået eftergældende lovkrav, og de udbedringer der i fælles aftale er sket – bl.a. er der lavet en tætning af skotranden. Huset har metaltag og efter denne tætning – dannes der nu kondensvand og der kommer noget ned i boligen.

Køber er bekendt med og har fået huset godkendt afhåndværker og artitekt – der er lagt metaltag på uden undertag på et tidspunkt, hvor lovkravet ikke sagde, der skulle være undertag. Skøde og bankgaranti er på plads.

Hvordan er jeg forpligtiget økonomisk?

Svar:

Kære spørger,

Jeg antager ud fra dine oplysninger, at taget er oplagt efter de regler, der var gældende på tidspunktet for arbejdets udførelse, og jeg antager tillige, at du ikke har fortiet oplysninger i forbindelse med handlen.

Med den baggrund mener jeg ikke, du er forpligtet på nogen måde overfor køber, idet de i et sådant tilfælde må henholde sig til deres ejerskifteforsikring for dækning af evt. skader/mangler ved taget. Jeg vil dog anbefale, såfremt der måtte blive rejst krav overfor dig, at du rådfører dig med en advokat, der har mulighed for at gennemgå de relevante dokumenter og dermed mulighed for at give et mere konkret svar end jeg kan give her.

Med venlig hilsen,
Jesper Andersen
Dansk BOLIGadvokat, Hadsund


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse