Spørgsmål
Hej, Problemstilling: Efter kraftig regn opstod der oversvømmelse på en ejers altan. Det viste sig, at altanens afløb var tilstoppet af blade og skidt, hvilket har forårsaget vandskader – både i ejerens egen lejlighed og i underboens. Vi har behov for at få afklaret, hvem der bærer ansvaret for vedligeholdelse af afløbet: – Er det ejerens ansvar, fordi afløbet er en del af en privat altan? – Eller er det ejerforeningens ansvar, fordi afløbet indgår i ejendommens samlede afvandingssystem? Spørgsmål: Hvem har det juridiske ansvar for vedligeholdelse og funktion af afløb på altaner i ejerlejligheder? Og kan ejeren i dette tilfælde blive gjort økonomisk ansvarlig for skaderne, selv hvis afløbet anses for at være en fælles installation, men ikke er blevet renset? På forhånd tak for hjælpen.
Svar
Kære Spørger
Denne problemstilling står ejeren for, da han/hun har pligt til at sørge for at altanens afløb ikke er tilstoppet af blade og skidt, hvilket har forårsaget vandskaderne.
Det er muligt at skaderne er forsikringsdækket og skaderne bør anmeldes til ejerforeningens forsikringsselskab.
Forsikringsselskabet kan evt. gøre regres ved senere at rejse krav overfor ejeren.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H)