Nedgravet olietank uden dokumentation fra kommunen | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Nedgravet olietank uden dokumentation fra kommunen

07.06.2021 09:39:06

 

Spørgsmål:

Vi købte for 8 år siden en bolig, hvor der ligger en nedgravet olietank på grunden.

Det blev i købsaftalen præciseret, at sælger skulle sørge for sløjfning af olietanken inden overdragelses dagen, samt fremsende dokumentation fra VVS firma til kommunen.

Endvidere modtog vi fra sælger et dokument, hvor sælger havde skrevet under på, at tanken var tømt for rest indhold og studs afmonteret, og tanken blændet.

Nu skal vi til at sælge huset og finder ud af, at der ikke ligger dokumentation fra VVS firma hos kommunen.

Vi har valgt at få et VVS firma ud for at lave en ny attest, når de har tjekket, at tanken virkelig er tømt og afblændet.

Hvis det nu viser sig ikke at være tilfældet, hvordan står vi så rent juridisk overfor den tidligere sælger?

Som så ikke har overholdt deres egen salgskontrakt og i øvrigt sendt fejlagtige oplysninger til os?

Svar:

Kære Spørger

Hvis grunden er forurenet, er det som udgangspunkt sælger der hænger på regningen.

Vi har et almindeligt princip i Danmark gående på, at forurener betaler for oprensning.

Når det er sagt, tror jeg, at i skal slå lidt koldt vand i blodet.

Det er ikke usædvanligt, at det glemmes at orientere kommunen om afblændingen. Og jeg føler mig overbevist om, at det også er situationen her.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse