Mulig nabokonflikt om septiktank

04.09.2014 10:56:04

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har kik på et hus på landet, huset ligger på en 930 m2 grund og bagved er der et lille hus og en lille grund, som ejes af en enkelt ældre herre – lad os kalde ham naboen.

Naboen og jeg skal fremover dele en septiktank som står på min grund, der er tinglyst en servitut til min og hans ejendom på rettigheden hertil.

Kommunen har nu udrullet en større handlingsplan for at frelse grundvandet og der er udsigt til at indenfor de nærmeste år, så vil septiktanken ikke længere være en mulighed. Så skal det skiftes til noget andet – efter påbud fra kommunen.

Det er så her, jeg ser mulighed for en lang række konflikter.

Mit vigtigste spørgsmål er omkring hvis der sker en skade på septiktanken som gør den SKAL udskiftes fordi den ikke længere er anvendelig, men naboen ingen penge har og ikke vil betale – hvordan løser man det ? Når der er en tinglyst rettighed.

Har det nogen forskel, hvis vi antager vi efter påbud fra kommunen har skiftet septiktank til eget selvstændigt rensningsanlæg, som naboen ikke er en del af – så han er den eneste bruger.

Svar:

Kære spørger,

Svaret afhænger helt af indholdet af den servitut, som er tinglyst på jeres ejendomme. Jeg vil derfor anbefale dig at gennemgå denne nøje og eventuelt rådføre dig med en BOLIGadvokat.

Jeg formoder – baseret på andre lignende forhold jeg har erfaring med – at du og naboen vil være pligtige at bidrage med hver halvdelen af udgifterne til udskiftning af tanken, hvis den går i stykker og skal udskiftes. Betaler din nabo ikke sin andel af udgifterne, vil du skulle lægge beløbet ud for ham. Dit tilgodehavende vil du så kunne inddrive via rettens vej, og hvis han er solvent, skal du nok få dine penge igen.

Benytter du ikke selv septiktanken længere, går den i stykker, og vil naboen ikke betale for udbedring/udskiftning, vil jeg formode, at du ikke skal bidrage til udgifterne i forbindelse med udskiftning af tanken. I værste fald kan man forestille sig en situation, hvor tanken lækker, og du kan have en interesse i at foretage indgreb med henblik på at standse et sådant læk. I en sådan situation vil der igen være mulighed for at inddrive dit tilgodehavende ad rettens vej.

Med venlig hilsen,
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse