Misbrug i uskiftet bo? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Misbrug i uskiftet bo?

22.12.2022 08:19:51

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Min mor sidder i uskiftet bo efter min far og vil nu sælge boligen. Vi er fire fællesbørn og otte børnebørn.

Hun vil sælge til et barnebarn og har fået en ejendomsmægler til at give en pris på 1,5 mio. kr.

Ejendommen kunne måske koste 1,8 mio kr. i alm. frit salg.

Mit spørgsmål er, om min mor må sælge til min nevø til prisen på 1,5 mio. kr. og derved indirekte, give ham mere i arv end hendes andre børnebørn – og hvordan skal jeg forholde mig som arving i det uskiftede bo?

Jeg synes, at min mor misligholder boet.

Svar:

Kære Spørger

Din mor må i udgangspunktet selv bestemme, hvem hun vil sælge til samt prisen.

Det kan dog have konsekvenser, hvis hun sælger til en pris, der ikke ligger inden for +/-15% af den offentlige ejendomsvurdering. I så fald, og i tilfælde af at prisen er under markedsværdien, vil differencen blive anset som en gave, og en gave kan udløse gaveafgift for din nevø. Det har dog ikke noget med arveforholdene at gøre.

Vedrørende arveforholdene må din mor ikke misbruge midlerne i det uskiftede bo, dvs. arven efter jeres far. Sker dette, kan en arving kræve boet skiftet og dispositionen omstødt. Din mor kan dog som det klare udgangspunkt frit disponere over sine egne penge uden at det har arvemæssige konsekvenser.

Det er fast praksis hos SKAT, at prisen for fast ejendom fastsættes til +/-15% af den offentlige ejendomsvurdering, når salg sker til nærtstående medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kunne eksempelvis være, at din mor forinden har forsøgt at sælge huset, og at der er kommet langt højere bud ind, men at hun på trods heraf vælger at sælge billigere til nevøen. Der er altså en formodning for, at en pris fastsat til +/-15% af den offentlige ejendomsvurdering er rimelig og uanfægtelig. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder mener jeg derfor ikke, at et salg af huset til din nevø til en pris på +/-15% af den offentlige ejendomsvurdering vil blive betegnet som misbrug, og derfor vil du vil være nødt til at acceptere det.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse