Spørgsmål:
Hej,
Min kæreste ønsker at overtage halvdelen af mit hus.
Vi er blevet enige om hans andel af købet, men vi er i tvivl om, hvordan vi gør det rent praktisk/juridisk.
Da vi begge har børn fra tidligere ægteskaber, og da vi ikke er gift, ønsker vi naturligvis at sikre os økonomisk, hvis en af os skulle gå bort.
Svar:
Kære spørger,
Det kan sagtens lade sig gøre, men der er flere muligheder.
I bør kontakte en boligadvokat, der klarer handelen mellem jer.
I bør også oprette et testamente for at sikre jer gensidigt. I er ikke i dag sikret, som ugifte samlevende, da I ikke arver hinanden i.h.t. arvelovgivningen.
Med venlig hilsen,
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby