Mangler uden for bygningens fundament | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Mangler uden for bygningens fundament

18.06.2018 09:19:51

 

Spørgsmål:

Min frue og jeg overtog 1. november 2017 et sommerhus, som vi er rigtigt glade for. Vi har nu konstateret, at der er problemer med at komme af med kloakvandet via nedsivningsanlægget – det siver simpelthen ikke hurtigt nok. Vi har opdaget, at der lå en pumpe i brønden, som var forbundet med en vandslange – som simpelthen bare pumpede kloakvandet ned i baghaven (når der blev sat strøm til). Vi har ikke tegnet ejerskifteforsikring, selvom vi er blevet den tilbudt.

Kan vi gøre noget i forhold til sælger – han har åbenlyst kendt problemet, da pumpen ikke var så gammel ?

Svar:

Kære spørger

Handlen er underlagt lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Herefter er sælger ansvarsfri for mangler ved bygningens fysiske tilstand, dvs. alt inden for bygningens fundament. Mangelfulde forhold, der ligger uden for bygningens fundament, er sælger ansvarlig for. Jeg vil derfor mene, at sælger kan drages til ansvar i jeres situation og dermed kan pålægges at betale jer erstatning. Det forudsætter dog, at det kan dokumenteres, at sælger var eller burde have været bekendt med problemet.

Der er også mulighed for at opnå et afslag i købesummen, men dette vil kræve, at udbedringsudgifterne ikke er bagatelagtige set i forhold til købesummen. Her taler vi om, at udbedringsudgifterne skal være mindst i omegnen af 5% af købesummen.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse