Spørgsmål:
Hej,
Min datter har lejet et rækkehus i en boligforening (Lejerbo). Der forefindes ikke fælles vaskefaciliteter som vaskerum eller andet i udlejningsejendommen.. På badeværelset i lejligheden er der tilslutningsmuligheder for strøm og el.
Nu er mit spørgsmål følgende: Er boligforeningen ikke pligtig til at opsætte en vaskemaskine i lejligheden, når de ikke kan anvise andre vaskemuligheder?
På forhånd tak for svaret!
Svar:
Kære spørger,
Der er ikke nogen pligt for boligforeningen til at stille vaskemaskine m.m. til rådighed for beboerne, men lejer har ret til at sætte de nødvendige installationer/maskiner op, hvis ejendommens el – og afledningsforhold i øvrigt er dimensioneret til det. Det kan være en god ide at spørge boligforeningen først – også for at få aftalen på plads om, hvad man gør ved en efterfølgende fraflytning.
Med venlig hilsen,
Erik Turley
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød