Manglende gulvvarme | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Manglende gulvvarme

08.10.2018 06:46:00

 

Spørgsmål:

Hej

Vi har lige fundet ud af, at der ikke er gulvvarme i hele det gulvareal, som vi først troede. Langt størstedelen af stueplan er renoveret med bl.a. nye naturklinker og gulvvarme, og her er det så, at der tilsyneladende ikke er lavet gulvvarme i entre og bryggers, hvor vi hele tiden har været af den opfattelse, at det var der i hele arealet. Der har heller ikke været nævnt noget med denne mangel i de to rum på noget tidspunkt, det frem går heller ikke af salgsopstillingen.

Her er tekstudsnit vedr. planløsning: “Boligen har en god planløsning. Bl.a. byder den på en dejlig lys stue i åben forbindelse med køkkenet, som har god plads til at kokkerere på. Køkkenet er fra 2012 med elementer fra Vordingborg, og gulvet er af natursten, som er gennemgående i hele opholdsmiljøet, som har gulvvarme.” Hvordan skal vi forholde os til det? På forhånd tak.

Svar:

Kære spørger

Som situationen er beskrevet, er det sandsynligt, at boligen er behæftet med en mangel, fordi I med rette kunne forvente, at der var gulvvarme under alle natursten. Det er ikke en selvfølge, at forholdet vil blive kategoriseret som en mangel. Det beror på en helhedsvurdering af boligen og de oplysninger, som I har modtaget i forbindelse med købet.

Hvis I – eller hvem I måtte rådføre jer med – vurderer, at der er tale om en mangel, bør I straks rette krav til køber og gøre krav om kompensation. Nægter køber at betale kompensation, skal I forfølge sagen ad Rettens vej.

Kompensationen skal formentlig fastsættes i overensstemmelse med de omkostninger, der måtte medgå til etablering af gulvvarme.

Er det muligt at varme rummene op alligevel via radiator eller på anden vis, kan I også overveje at indgå en forligsmæssig løsning med sælger på vilkår om, at I modtager en kompensation mod, at I bruger rummene, som de er.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse