Lejenedsættelse? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Lejenedsættelse?

28.04.2016 13:48:18

 

Spørgsmål:

Vi er en familie på 4 som lejer et rækkehus.
I kontrakten star det at arealet vi lejer er 120 kvm. Dette blev ikke tjekket af mig inden lejeaftalens indgåelse.

Nu er jeg blevet opmerksom på at der er registreret på BBR at rækkehuset er på 77 kvm. Det er rigtignok også en kælder, men denne er altså ikke registreret og består af rå-beton gulve, vegge og loft. Kælderen bruges p.t. som vaskekælder og lager.

Har jeg ret til lejenedsættelse da det lejede areal ikke tilsvarer det som star I kontrakten?

Svar:

Kære spørger

Din husleje skal svare til reglerne i lejelovgivningen, herunder Lejelovens Kap VIII i kommuner, hvor der ikke findes huslejenævn og Midlertidig lejelov Kap. IV A i kommuner med huslejenævn. Ifølge bestemmelserne fastsættes lejen ved sammenligning med tilsvarende lejemål.

Afgørende er således også lejemålets størrelse samt kvaliteten af lokaliteterne.

Hvis du mener, at din husleje er for høj, kan du i de kommuner, hvor der er huslejenævn, indbringe lejens størrelse for nævnet, der herefter fastsætter huslejen. I kommuner, hvor der ikke er huslejenævn, kan du indbringe sagen for Boligretten.

Du kan kontakte en advokat eller en lejerorganisation og søge om hjælp til sagen.

Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse