Kun et CPR-nr på adressen | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Kun et CPR-nr på adressen

08.01.2019 09:48:04

 

Spørgsmål:

Min datter og hendes studieveninde, som begge netop er færdige med studierne og skal fraflytte studieboliger, er blevet tilbudt en lejelejlighed (privat fremleje). De to piger havde tænkt sig at dele lejligheden. Problemet er, at udlejer har meddelt, at der kun kan registreres et CPR. nr . på adressen. Hvad gør man i en sådan situation? Således at de begge kan have adresse der. Håber på et positivt svar og på forhånd tak

Svar:

Kære Spørger

Jeg forstår spørgsmålet således, at udlejer kun vil indgå lejekontrakt med en af pigerne, og at han ikke vil have, at der i folkeregisteret er tilmeldt mere end en person på adressen.

Det første – om at han kun vil indgå lejekontrakt med én person – er han i sin gode ret til. Det andet – om at han kun vil have en person tilmeldt adressen – kan han kun retmæssigt kræve, hvis det er i overensstemmelse med lejeloven, og det vil det kun være, hvis der er tale om en étværelses lejlighed. Ifølge lejeloven har man nemlig altid ret til at fremleje indtil halvdelen af lejlighedens beboelsesrum, og denne ret er ufravigelig.

Er der tale om en lejlighed med to eller flere værelser, kan den ene af pigerne blot leje lejligheden og dernæst fremleje et værelse til den anden. På den måde kan pigerne dele lejligheden, uden at udlejer kan modsætte sig det. Dog vil kun den ene pige have kontrakt med udlejer, og det kan blive et problem den dag, hvor denne pige ønsker at flytte. I så fald er der risiko for, at den anden pige ikke kan overtage lejemålet.”

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse