Krav om huslejenedsættelse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Krav om huslejenedsættelse

04.09.2014 10:49:56

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har haft udlejet min lejlighed igennem de sidste 4 år til et kærestpar.

De første 2 år til kvinden og de sidste 2 år til manden.

Ved fraflytningssynet er der ingen af de to lejere, som deltager, men i stedet kvindens forældre.

De fortæller, at kvinden og manden er gået fra hinanden, og at manden det sidste 1,1/2 år har boet i USA.

Lejligheden blev fraflyttet for 1 uge siden, og jeg er nu ved at ligge sidste hånd på fraflytningsrapporten, så den er fremme inden 14 dag.

Ved synet fik vi klar besked af kvindens far, at hvis ikke vi betalte hele depositumet tilbage ville de slæbe os i LLO og Huslejenævnet. Han forlangte alt depositum tilbagebetalt + den del af huslejen, som de mener har været for høj de sidste 4 år.

PS. De har aldrig sagt noget om at husleje har været for høj i de ialt 4 år de har boet der og vi har af andre årsager nedsat husleje med 15% i slut 2012.

Mit spørgsmål er om Huslejenævnet eller LLO nu kan tvinge os til at betale en måske forhøj husleje tilbage for de ialt 4 år de har boet der?

Vi regner med at de får ca. får 50 % af depositumet tilbagebetalt, men er selvfølgebange for at han gør alvor af sine "trusler" og tænker derfor på at tilbagebetale hele depositummet og så selv afholde udgifter til den manglende vedligeholdelse.

Håber I kan svare på ovenstående.

Svar:

Kære spørger,

Det er Huslejenævnet, der er kompetent til at træffe afgørelse om lejenedsættelse.

Sagen skulle af lejerne være indbragt for Huslejenævnet senest et 1 år efter lejeren betalte den gældende leje.

Så jeg mener ikke, lejeren kan gøre kravet gældende nu.

Med venlig hilsen,
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse