Spørgsmål:
Min kæreste og jeg bor på nuværende tidspunkt i Århus, men jeg skal læse i København fra den 1/9 2021.
Vi har fundet en leje-lejlighed i København, hvor vi begge står på lejekontrakten som lejere.
Sagen er dog den, at min kæreste stadig har et år tilbage af sin uddannelse i Århus, før han flytter med tilbage til København.
Derfor lejer han et værelse i en lejlighed i Århus i denne periode.
I lejekontrakten står der: “Lejer er forpligtet til at benytte lejemålet som anført i lejekontraktens § 1, og lejer skal være tilmeldt folkeregistret på lejemålets adresse i hele lejeperioden”
Mit spørgsmål er derfor, om dette betyder, at vi begge skal have adresse i København, eller om det er nok, at jeg bare har adresse i lejligheden i den periode, hvor han ikke bor der?
Svar:
Kære Spørger
Det burde være tilstrækkeligt at blot en af jer har folkeregister adresse i lejligheden.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby