Spørgsmål:
Kære Boligadvokater
Jeg er dansk statsborger og har været det i 54 år. Jeg er født i Danmark, og jeg har eget hus i Ishøj. Jeg har også virksomhed i Ishøj og er lønmodtager i Glostrup. Men for 5 år siden flyttede jeg over til Malmø og har min adresse der. Jeg kommer til Danmark hver dag.
Kan jeg købe en kolonihave i kolonihaven XXX? XXX kolonihaver siger, at jeg ikke kan købe en kolonihave i Danmark, da jeg ikke har dansk bopæladresse her i Danmark.
Kan det virkelig passe? Jeg kan intet finde i købsdokumenter eller i kolonihaveforbundets regelsæt.
Svar
Kære Spørger
Jeg står uforstående overfor dette, hvis ikke vedtægterne eller andre skriftlige retningslinjer forbyder dette.
Men hvis man har haft en fast praksis om at en køber skal have bopælsadresse i Danmark kan man muligt lovligt videreføre denne praksis.
Jeg kan ikke komme det nærmere. Du bør bede en dansk boligadvokat om at tage sagen hvis du ikke accepterer afslaget.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby