Spørgsmål:
Jeg påtænker at købe en fritidsbolig til ialt 400.000 kr. jeg har 100.000 til udbetaling. Jeg har to voksne børn, som jeg altid har været alene med. Vil det være muligt at jeg køber boligen og betaler den ud over 8 år, samtidig med at de får overdraget boligen over samme 8 år. Tænker her på det beløb jeg må give dem skattefrit årligt.
Svar:
Kære spørger
At du starter med at købe og hen over nogle år overdrager i takt med det gaveafgiftsfrie beløb, vil være alt for omkostningstungt, idet der skal gennemføres en skødeekspedition hver gang – og værdifastsættelsen måske ikke er den samme i hele perioden.
Du bør overveje at yde børnene en gave, som sætter dem i stand til at købe ejendommen og evt. låne dem restkøbesummen, som du herefter kan nedbringe med de gaveafgiftsfrie beløb.
For at sikre en så korrekt fremgangsmåde som muligt, bør du søge råd hos en boligadvokat.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød