Kan vi stille sælger til ansvar for urigtige oplysninger? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Kan vi stille sælger til ansvar for urigtige oplysninger?

05.10.2017 08:26:38

 

Spørgsmål:

Vi har i august overtaget et hus, hvor der i salgsmaterialet stod at der var omfangsdræn fra 2016. Ligeledes er der lavet et tillæg til købsaftalen, hvori der står at sælger gør køber opmærksom på, at de kun har anlagt dræn om 3 af siderne. Den sidste er fra tidligere.
Verbalt har vi flere gange fået meddelt, at der på 3 sider er dobbelt dræn og 1 side er enkelt dræn

Problemer et nu at vi i første omgang har bedt sælger fremvise dokumentation for det udførte arbejde. Således vi ved det er lavet autoriseret.
Det kan sælger ikke. Og her kommer det så frem, at de ikke har anlagt nyt dræn i 2016, men kun har repareret på det. Ergo er det ikke fra 2016.

Kan vi stille sælger til ansvar for urigtige oplysninger (falsk markedsføring)?

Svar:

Kære spørger

En sælger er forpligtet af de oplysninger, han giver køber – uanset om der sælges med tilstandsrapport og ejerskifteforsikring eller ej.

Hvis sælger derfor har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som medfører et tab for køber, kan man gøre dette gældende mod sælger.

Tabet kan bestå i et manglende eller mangelfuldt dræn – eller et tab, der opstår ved, at et dræn er så gammelt, at det er tjenligt til udskiftning modsat et relativt nyt dræn, som måske er lovet af sælger.

Tal med en boligadvokat om måden, I griber drøftelsen med sælger an på.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse