Kan vi gøre krav mod sælger mht. ny skorsten? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Kan vi gøre krav mod sælger mht. ny skorsten?

21.08.2014 12:12:01

 

Spørgsmål:

Hej,

Min familie og jeg overtog pr. 1 december 2013 et hus (vi havde boligadvokat på købet) med brændeovn. Brændeovnen er nævnt i salgsopstillingen. Vi opdager dog efter overtagelsen, at brændeovnen er defekt og udskifter den derfor med en ny brændeovn. Da vi kontakter skorstensfejeren for at få en ibrugtilladelse oplyser han, at der slet ikke er anmeldt en skorsten på adressen og at vi derfor ikke på bruge brændeovnen. Nu har vi ansøgt kommunen om dispensation for vores skorsten, men hvad gør vi hvis en dispensation ikke bliver givet?

Kan vi gøre krav mod sælger? Sælger har boet i huset i mere end 20 år. Vi vurderer, at en ny skorsten vil koste ca. 20.000 kr. Da vi allerede har betalt 20.000 kr for udskiftningen af brændeoven er kassen desværre tom.

Svar:

Kære spørger,

Der er næppe tvivl om, at sælger som sagen er oplyst har lovet, at der var en fungerende brændeovn samt en lovlig skorsten, og dette indebærer, at sælger må godtgøre jer jeres omkostninger i forbindelse med udbedring.

Det gælder som udgangspunkt både den nye brændeovn samt lovliggørelse af skorstensaftræk.

Det kan dog være forbundet med vanskeligheder at føre bevis for at brændeovnen var defekt, og at udskiftning til den af jer valgte derfor var nødvendig.

Derimod bør I kunne gennemføre kravet vedrørende skorsten. Men lad en advokat rådgive jer inden I foretager jer yderligere.

Med venlig hilsen,
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, København S


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse