Spørgsmål:
Jeg har købt en ejerlejlighed og har efterfølgende uden endnu at være flyttet ind fået et påbud fra ejerforeningen om at badeværelset skal renoveres på min regning, da de frygter risiko for vandskade grundet manglende vådrumssikring.
Kan de tvinge mig til det eller er det ulovligt? Vedtægten siger, at de kan sælge min lejlighed uden mit samtykke. Sælger havde indskrevet i kontrakten, at de fralagde sig ansvar for fejl og mangler.
Svar:
Kære spørger
Af dit spørgsmål kan jeg se, at du formentlig ikke har fået nogen som helst information om at der skulle være problemer med vådrumssikringen.
Dette må være drøftet mellem sælger og ejerforeningen inden dit køb – og sælger kan ikke forholde dig den slags vigtige informationer.
Sælger kan meget forventeligt – have et ansvar, hvilket måske ligeledes kan gøre sig gældende for den mægler, der måske har medvirket ved salget.
Om ejerforeningen kan reagere som du anfører, f.eks. ved at sælge lejligheden, kan jeg slet ikke forestille mig.
Du bør meget klart kontakte en boligadvokat for at få den helt nødvendige rådgivning.
Der kan være mange penge “på højkant”.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød