iPad og lokalkendskab banker prisen på plads i bolighandlen

21.05.2015 14:30:49

 

Med en Ipad i hænderne giver Danske BOLIGadvokater nu boligkøberne direkte adgang til og overblik over priser, kvadratmeter og boligstørrelser i det område, hvor drømmeboligen er fundet.

 

En god bolighandel består af mange ting. For nogle købere er en hurtig overtagelse afgørende. For andre kan en god pris være det udfaldsgivende. Mens det for de fleste er tryghed og sikkerhed for en fair handel, der er afgørende.

 

Lokalkendskab var tidligere det væsentligste parameter, når prisen på boligen skulle fastsættes. Tv-udsendelser som ”Hammerslag” afslører dog, at lokalkendskabet og beliggenhed med fordel kan suppleres med et overblik over priser i området samt et juridisk tjek af de forhold, som påvirker prisen på boligen.

 

Niels Erlandsen, der er BOLIGadvokat i foreningen af Danske BOLIGadvokater bruger onlinevurderingsværktøj og iPad i sit arbejde med at rådgive boligkøbere.

 

”På iPad’en kan vi i løbet af få minutter give køberne et overblik over boliger, som er til salg eller netop solgt i et bestemt område samt de tilhørende priser. Køberne kan se boliger i samme størrelse og stand som den bolig, de har kig på, og ved en sammenligning sikre sig, at prisniveauet er rigtigt”.

 

Hvis køberne på den baggrund er interesseret i at købe, kan boligadvokaten herefter – ved gennemgang af bolighandlens dokumenter – rådgive om, hvorvidt der gemmer sig forhold, som bør give grundlag for en prisforhandling. Det kan eksempelvis være forhold i tilstandsrapporten, usikkerhed om en olietank, servitutter eller andre forhold, som bør trække prisen ned..

 

Niels Erlandsen fortæller, at prissammenligninger er yderst relevante. ”Hvis en ejendomsmægler har sat en bolig til salg til en for høj pris i forhold til markedet, vil det være umiddelbart synligt for køber, at en prisforhandling er på sin plads. Samtidig kan køber se, hvor langt ned prisen kan bydes uden at afgive et af de såkaldte ”skambud” (et urimeligt lavt bud).

 

Niels Erlandsen fortæller: ”Onlinevurderingen viser  en lang række relevante boligdata, som sammen med BOLIGadvokatens solide juridiske værktøjskasse danner grundlag for en 100 % uafhængig rådgivning til køber”.

 

Bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, advokat Niels Erlandsen. Mobil: 3060 3311

 

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse