Indretning af have | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Indretning af have

30.05.2018 14:51:56

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg er flyttet ind i en stuelejlighed i et nybyggeri. Jeg har eksklusiv brugsret til min tilhørende have (ikke tinglyst). Bygherren har etableret haven med en masse højbede, men jeg og en del andre beboere ønsker at ændre haven med græs/fliser, så den bliver mere brugbar. Må vi ændre, eller hvem skal godkende? Bygherren har etableret ejerforening, men den er ikke overdraget til beboerne endnu.

Svar:

Kære spørger

Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, om du må ændre haven eller ej. Det afhænger i første omgang af, hvordan din brugsret er defineret, og om der er fastsat regler for havens indretning. Du bør starte med at læse vedtægterne og en eventuel husorden nøje. Såfremt disse ikke fastlægger nærmere regler, men blot foreskriver, at den eksklusive brugsret tilkommer dig, vil jeg mene, at du har ret til at ændre haven, som du vil. Vær dog opmærksom på, at der kan være fastsat regler i en eventuel lokalplan, som du skal respektere.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse