Inddragelse af fællesarealer

28.04.2016 13:53:18

 

Spørgsmål:

Vi bor i villalejlighed med ideel anpart. Vi ejer stuelejligheden plus størstedelen af kælderarealet som er renoveret. Dette er også anført i samejekontrakten.

Lejligheden på første sal består i følge samejekontrakten af lejligheden samt et kælderrum med adgang fra gårdsplads. Fællesarealer er anført som have og carport.

Da det er et gammel murermesterhus, er der også et fuldt loft over 1.sals lejligheden med adgang fra 1.salslejlighedens entre. Dette loftrum er ikke anført nogle steder. Hverken som fælles areal eller som tilhørende nogle af lejlighederne.

Nu har vi fået lagt nyt tag og har i den sammenhæng snakket om at få lagt et ordentligt gulv i luftrummet.  Men.. Hvis er loftrummet..er det fællesareal?

Svar:

Kære spørger

Uden at jeg har  kendskab til de fysiske forhold vil de to ejere normalt kunne tilrette samejeaftalen til den kommende brug af loftsrummet.

Hvis det ikke giver mening at lade loftsrummet indgå i den fordeling, der allerede foreligger, kan der være mulighed for at lade det være et fællesrum, medmindre kun den ene ejer har adgangsmulighed.

Omkostninger til installationen og fremtidige vedligeholdelsesudgifter skal fordeles/ aftales.

Hvis loftsrummet  ændrer karakter og bliver inddraget til egentlig beboelse skal I huske, at der formentlig skal søges om åbningsmulighed til 1 salen (brandforhold) og vil kunne være tale om en ændret værdiansættelse af ejendommen.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse